Det fjernet ikke smerten over endnu et derbynederlag, men FCK fik en smule oprejsning, da klubbens reserver mandag slog Brøndbys ditto.
I forårets første reserveligakamp, der blev spillet for lukkede døre på Frederiksberg, vandt københavnerne en sikker 3-0-sejr over ærkerivalen.
FCK gav spilletid til folk som Stephan Andersen, Vavro, Toutouh, Gregus, Matic, Thomsen og Holse og havde et på papiret noget stærkere hold end rivalen.
Brøndbys mest markante navne var Crone, Arajuuri og Kliment, men de kunne ikke stille meget op.
Allerede efter et par minutters spil kom FCK foran, da Jonas Wind vippede bolden over Benjamin Bellot i Brøndby-målet.
Kevin Mensah havde chancen for at udligne knap halvvejs i halvlegen, men sparkede bolden over Stephan Andersens mål.
Kort inde i 2. halvleg blev det 2-0 til FCK, da Denis Vavro med hovedet passerede Bellot. Unge Morten Frednrup fik muligheden for at reducere, da han var alene igennem med Stephan Andersen, men tabte duellen til den stærke FCK-reserve.
Tyve minutter før tid udnyttede Uros Matic en skidt Brøndby-aflevering til at spille Carlo Holse fri, og den vævre angriber scorede sikkert til 3-0.
Det gik noget anderledes, da to klubbers bedste hold søndag mødtes i en udsat pokalkamp i Parken. Gense Kamil Wilczeks scoring i Brøndbys 1-0-sejr her:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.