Så er han FCK'er: Dansk mester præsenteret i Parken

Nicolaj Thomsen vender tilbage til Superligaen, hvor han har skrevet under med FC København

23-årige Nicolaj Thomsen er ny FC København-spiller.

Den tidligere AaB-profil, der vandt mesterskabet med nordjyderne i 2014, vender efter blot et halvt år i Nantes i Ligue 1 tilbage til de vante, danske rammer.

Det bliver som bekendt ikke AaB, der igen får glæde af midtbanespillerenes evner, men i stedet de danske mestre fra FC København, der i længere tid har haft et godt øje til Thomsen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var københavnerne allerede interesserede i teknikeren for to år siden, men det var ikke muligt at lokke Thomsen til Sjælland på daværende tidspunkt.

Muligheden for at hente Thomsen til FCK bød sig til igen for en uge siden - og så slog Ståle Solbakken og co til.

Det er dog en skadet spiller, som københavnerne har skrevet kontrakt med. FCK's tekniske direktør, Johan Lange afslører, at Thomsen ikke vil være kampdygtig de kommende 6-8 uger på grund af et træthedsbud.

- Vi har købt Thomsen til både kanten og til den centrale plads på midtbanen. Og i forhold til hans skade, så kommer vi på ingen måde til at lægge pres på ham. Han har brug for ro til at blive klar, og det får han, siger Lange til Ekstra Bladet.

Midtbanespilleren fik en god start i det franske, men da det begyndte at gå dårligt for holdet, betød et trænerskifte, at Thomsen endte på tribunen og helt ude i kulden.

Danskeren fik en klar besked: Du har ingen fremtid her. Find dig en ny klub.

Valget faldt på FCK, selvom der var bud fra andre steder.

- Der var også muligheder i Belgien og Holland, men jeg valgte FCK, da jeg mener, det er den største klub. Og så har det også betydet meget, at Ståle har fortalt mig, at jeg får den fornødne ro til at komme tilbage. Det er tvivlsom, hvor meget jeg kommer til at spille i forået. Men forventningen er, at jeg de kommende mange år skal præge der her hold, siger Thomsen.

Dermed styrker FCK sin i forvejen særdeles stærke trup, der er storfavorit til at genvinde det danske mesterskab.

23-årige Nicolaj Thomsen er noteret for en enkelt A-landskamp, 0-2-nederlaget ude til Rumænien i november 2014.

Han har dog en del gange været med i truppen til landskampe uden at få spilletid.

I sommeren 2015 var han en fast del af det danske U21-landshold, der nåede frem til semifinalen ved EM i Tjekkiet og kvalificerede sig til OL i Rio.

TV: Thomsen med flotte AaB-scoringer:

Se også: OB jagter FCK-profil

Se også: Fransk klub bekræfter: Thomsen til lægetjek i FCK

Se også: Fransk medie: FCK forhandler om landsholdsspiller

Mohamed Zidan og Sibusiso Zuma satte ild i Superligaen. Foto: Claus bonnerup og Thomas Wilmann Sport og Spil Her er Superligaens 100 største spillere - nogensinde

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere