Så meget betaler FCK for Kusk

Ifølge hollandsk medie må københavnerne slippe 7,5 mio. kr. for Twente-spilleren

Kasper Kusk i aktion i en venskabskamp mod England. Nu vender han tilbage til Superligaen, hvor han skal tørne ud for FCK (Foto: Lars Poulsen)
Kasper Kusk i aktion i en venskabskamp mod England. Nu vender han tilbage til Superligaen, hvor han skal tørne ud for FCK (Foto: Lars Poulsen)

FC København er gået i gang med oprustningen til den kommende sæson.

De nykårede pokalvindere har allerede hentet slovenske Benjamin Verbic, og næste nye mand i hovedstaden bliver Kasper Kusk.

Som Ekstra Bladet allerede kunne fortælle torsdag, kommer der nyt på spillerfronten fredag, hvor Kusk ventes præsenteret. Den tidligere AaB'er slog aldrig til i Twente, som nu sender ham tilbage til Superligaen.

Se også: Ny FCK-spiller fredag: Kasper Kusk skifter

Ifølge Twente Insite kommer Kusk til at koste FCK én mio. euro (ca. 7,5 mio. kr.), og den hollandske klub kommer dermed til at tjene på den 23-årige kantspiller, som de hentede for et år siden.

Dengang var prisen på Kusk 5 mio. kr.

Kusk nåede ti kampe i Æresdivisionen for Twente, men har kun optrådt én gang for klubbens bedste hold i 2015. I stedet har han spillet på klubbens andethold, Jong Twente.

Se også: Superligaen i knæ: Danskerne skal lære at æde lort

Hans tidligere klub AaB og FC Midtjylland skulle også have været inde i billedet, men rent økonomisk kunne de to ikke matche FC København.

Se indslag om Kasper Kusks hollandske nedtur her:

Se indslaget om Kasper Kusks nedtur

89 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen