Det er ikke nemt at være fodboldspiller for tiden. Og slet ikke målmand i FC København…
For selvom københavnerne nu igen har en form for træning på anlægget på Frederiksberg, er den fuld af restriktioner. En af dem er, at spillerne ikke må røre bolden med hænderne.
I sidste uge trænede flere FCK-spillere sammen i behørig afstand af hinanden i byens parker.
Det har klubben nu droppet, og i stedet kan spillerne træne i små grupper på træningsanlægget.
FCK bruger klubbens indhegnede private baner, og træningen foregår under meget skærpede omstændigheder i forhold til antal og afstand.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Spillerne mødes i små grupper à ca. fem personer hver anden dag Til hver gruppe er tilknyttet en til to personer fra den sportslige stab.
FCK-spillerne klæder om hjemmefra og tager direkte hjem bagefter. De får også individuelle planer, som kan gennemføres hjemme eller udendørs.
Hvis der er bold med i træningsøvelserne, bliver den ikke berørt med hænderne, og der er ingen øvelser, hvor der er risiko for, at spillerne kommer i nærheden af hinanden (minimum to meters afstand).
Fællesspisning er af åbenlyse årsager dropper, men spillerne får madbokse med hjem.
FC København vil følge denne plan i indtil videre en uge, medmindre sundhedssituationen ændrer sig.
Mens FCK fortsætter træningen, og OB genoptager fællestræning i mindre grupper, har FC Nordsjælland valgt at gå den anden vej, og sende spillerne hjem.
.
Godt nyt for Eriksen: Nu kan han forlade hjemmet
Sådan har du aldrig set Mourinho før
Juve-stjerne skider på karantæne: Rejser hjem til kræftsyg mor