Salgsplanerne udsat: Endnu en FCK-profil forlænger

Først forlængede Rasmus Falk sin aftale med FC København, nu er turen kommet tilbage til Nicolai Boilesen. Han vil gerne betale tilbage til den københavnske klub, der har hjulpet ham med at få genstartet karrieren

Nicolai Boilesen ved dagens pressemøde forud for Europa League kampen mod Bordeaux. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Nicolai Boilesen ved dagens pressemøde forud for Europa League kampen mod Bordeaux. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Ståle Solbakken er godt i gang med at sikre byggestenene, der skal sørge for en ny storhedstid i FC København.

Tirsdag forlængede københavnerne kontrakten med midtbaneprofilen Rasmus Falk, og nu er det så backen Nicolai Boilesens tur til at sætte sin signatur på en ny aftale med FCK.

Det har FC København netop offentliggjort på sin hjemmeside.

Nøjagtig som Falk stod Boilesens kontrakt til at udløbe om halvandet år, men han har fået en ny aftale, der løber helt frem til sommeren 2023.

- Jeg forlænger min aftale med FCK, fordi jeg er utrolig glad for at være i klubben. Jeg er glad hver dag, jeg skal på arbejde.

- FCK er en klub, hvor jeg føler mig værdsat, og jeg sætter pris på den tillid, trænerstaben viser mig, siger Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet.

Han vendte hjem til Danmark i 2016 efter et udlandsophold i Ajax, hvor den sidste tid var præget af skader og en konflikt med træner Frank de Boer.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
 

Han skulle stille og roligt bygges op i FC København, og det er sket. Tidligere var den elegante venstre back ofte skadet, men det har ikke været tilfældet de seneste sæsoner. Og her har FCK’s sundhedssektor spillet en væsentlig rolle.

- Jeg sætter stor pris på det arbejde, som staben omkring holdet udfører. De har hjulpet godt til med doseringen af træningen, så jeg har kunnet spille så mange kampe det seneste halvandet år, siger Nicolai Boilesen, der er blevet kædet sammen med klubber i både Tyrkiet og Spanien.

Havde han ikke forlænget, havde FCK været tvunget til et snarligt salg for at score en transfersum. Nu er salgsplanerne udsat, men ikke aflyst.

Artiklen fortsætter under billedet.

Planen er stadig, at Boilesen skal en tur udenlands igen, men den 26-årige forsvarsspiller er kræsen. For han har det for godt i hovedstaden til at snuppe det første og bedste tilbud.

- Der skal noget helt ekstraordinært til, hvis jeg skal væk fra FCK. Jeg har på ingen måder tænkt mig at smutte ud ad bagdøren. 

- Vi har gang i et spændende projekt i FCK, og hvis jeg en dag ryger til udlandet igen, er det vigtigt for mig, at FCK får en transfersum, så jeg på den måde kan betale tilbage til klubben.

- Det er også en af årsagerne til, at jeg har forlænget aftalen, siger Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet.

Med hans forlængelse har Ståle Solbakken fremtiden på plads for en stor del af sit hold.

Falk og Boilesen har lige forlænget, Bjelland er lige kommet og skal ingen steder, det skal Zeca heller ikke, og selv om udlandet lokker både Fischer og Skov, er planen at holde de to offensive profiler et stykke tid endnu.

Med andre ord er Ståle Solbakken ved at få et hold på plads, hvis mission det er at komme helskindet igennem næste sæsons Champions League-kvalifikation og drille de store i gruppespillet.

Men hele forudsætningen er, at det lykkes FCK at fravriste FC Midtjylland mesterskabet.

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
 

Se også: Superliga-stjerne har fremtiden på plads i FCK: - Har nogle unikke evner

Uffe Bech har haft et svært efterår i Brøndby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Mestrene dropper interesse for Brøndby-spiller

Se også: Hårdt ramt efter drømmeskifte: Dansk stjerne nægter at give op

33 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere