Scorer trænerjob i Danmark

Den tidligere FC København-stjerne bliver futsal-træner i Hillerød

Cesar Santin ser ud til at være kommet tilbage til Danmark for at blive. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Cesar Santin ser ud til at være kommet tilbage til Danmark for at blive. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Cesar Santin skal til at være futsal-træner på dansk jord.

Den nu 39-årige brasilianer tørnede fra 2008 til 2013 ud som angriber for FC København med stor succes, og nu skal han altså også prøve kræfter med trænergerningen i Danmark.

Det bliver dog futsal, som han skal lære fra sig, og det skal han i 2. divisionsklubben Hillerød. Her skal han nemlig være med til at træne klubbens futsal-hold, oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Det er nyt for Santin at stå som træner, men han går til opgaven med stor iver og ydmyghed. Det er tydeligt, at han har en enorm erfaring på spillersiden at øse af, som han forsøger at dele ud af på drengenes betingelser.

Cesar Santin skal være Futsal-træner i Hillerød. Foto: Tariq Mikkel Khan
Cesar Santin skal være Futsal-træner i Hillerød. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

- For Santin er specifikcenteret en god mulighed for at få mere erfaring med trænergerningen og få udbygget sit netværk. Santin er meget begejstret efter de første træningspas over drengenes høje niveau og den trænings parathed de udviser, skriver klubben.

Cesar Santin flyttede i 2019 til Danmark, og selvom han egentlig stoppede sin aktive karriere i 2016, spillede han lidt hos Danmarksserieklubben Fremad Valby. I sommer luftede han også en drøm om at åbne et angriber-akademi i Danmark, så drømmen om at træne er ikke helt ny.

Foruden FC København repræsenterede han Kalmar FF og APOEL som professionel fodboldspiller. I FC København nåede han at score hele 84 mål på 220 kampe.

Absurd udvikling: Kan ende i lodtrækning

Grotesk mareridt midt i Europa-rekord