Det er kun et spørgsmål om tid, inden Pione Sisto officielt kan kalde sig FC København-spiller.
I går blev hans bror og agent Angelo Sisto spottet foran Parken, hvor han angiveligt forhandlede med Ståle Solbakken om en transfer af den snart forhenværende Celta Vigo-spiller.
Sisto er indlogeret på det mondæne D'Angleterre Hotel i centrum i København, hvor han også overnattede i nat.
Ekstra Bladet mødte Sisto på Strøget for at høre, hvornår skiftet til FCK bliver officielt, men blev blot mødt med et smil fra den tidligere FC Midtjylland-spiller, som ikke ville tale om skiftet.
Sisto var en tur i Diesel, hvor han købte en hættetrøje, og efterfølgende ledte han efter et sted at spise.
Se billederne: Sisto på Strøget
Alle detaljer og formaliteter skulle være på plads, og et pressemøde med offentliggørelsen og Pione Sisto i FC Københavns hvide trøje er ikke langt væk.
Pione Sisto forlanger en million euro – 7,5 mio. kr. – i såkaldt sign-on-fee. Derudover kræver han et tilsvarende beløb - 7,5 mio. kr. - i løn om året, mens FCK skal betale 22,5 mio. kr. for at købe danskeren fri i Celta Vigo ifølge Ekstra Bladets oplysninger.
Afslører billederne kæmpe FCK-handel?
Tv-ekspert skifter til konkurrenterne