Se billedet: Sådan fejrer Ståle guldet

Goldfingers: Den norske manager har flået guldhabitten af Glen Riddersholm og sørget for, at FC København i kraft af The Dobule nu er to trofæer foran Brøndby i rivalernes interne pokalopgørelse

Ståle Solbakken gyldne fingre symboliserer flere ting. FCK har hentet to titler i denne sæson og er dermed også to titler foran Brøndby (Foto: Lars Poulsen)
Ståle Solbakken gyldne fingre symboliserer flere ting. FCK har hentet to titler i denne sæson og er dermed også to titler foran Brøndby (Foto: Lars Poulsen)

Glen Riddersholm iførte sig guldhabit, Ståle Solbakkens nøjes med at være goldfinger…

Men nu er det selvfølgelig heller ikke første gang, at den 48-årige nordmand vinder det danske mesterskab. Og det bliver formentlig heller ikke den sidste.

- Tror du, at du kunne få Mourinho til at gøre det, siger Ståle Solbakken med et skævt smil, mens han smører højre pegefinger og langemand ind i guldcreme.

Ståle Solbakken og FCK har sejret dobbelt i denne sæson, hvor både mesterskab og pokaltitel havnede i hovedstaden.

Det fejrer de i aften i Parken, hvor champagnen får lov at flyde. 11 mesterskaber er københavnerne nu oppe på, mens klubben har snuppet syv pokaltitler.

Det er to pokaler mere end rivalerne fra Vestegnen, der har ti mesterskaber og seks pokaltriumfer.

FC København er den mest vindende klub, og Ståle Solbakken den mest vindende træner. Seks af FCK’s 11 mesterskaber er vundet med ham på bænken.

En tung start
Det er københavnernes første guld siden 2013, og ifølge Ståle Solbakken et af de vigtigere i klubbens historie. Mesterskabet skulle bare ’hjem’ i år.

- Det var en ekstremt vigtig sæson efter det, der skete i fjor, hvor vi følte, at alt gik imod os, og vi havde rigtig mange alvorlige skader.

- Vi vidste godt, at starten på denne sæson ville blive lidt tung for os. Der var flere nye, og mange der kom tilbage fra skader, så vi var klar over, at det ville tage lidt tid, siger Ståle Solbakken, hvis plan var at hænge på i toppen i det tidlige efterår og derefter gå i udbrud.

Planen holdt, og FC København viste for alvor mesterklassen i foråret, hvor konkurrenterne i toppen én efter én fik tæsk. 

Så guldhabitten er blevet flået af Guld-Glen, og Ståle Solbakken kan efter to hårde år som Sølv-Ståle iføre sig guldsmilet, når AGF - og Glen Riddersholm - søndag kommer til mesterskabsfest i Parken.

For et år siden var det Glen Riddersholm, der kunne fejre guld. Du kan se den tidligere FC Midtjylland-træner iføre sig guldhabitten her:

52 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere