Se den vilde velkomst: Kæmpe FCK-hyldest

I hvert fald et par hundrede fans var mødt ved FCK's træningsanlæg på Frederiksberg for at hylde deres helte efter 3-1-sejren i Brøndby

Se FCK-tilhængere fejre deres holds 3-1-sejr over Brøndby

Der var gang i både fyrværkeri og romerlys på Frederiksberg tidligt søndag aften.

Årsagen var FC Københavns derbysejr over Brøndby på Vestegnen nogle timer tidligere.

Det var første gang siden 1. december 2019, at FCK slog ærkerivalen, og det vakte glæde i den hvide del af hovedstaden.

Spillerbussen blev modtaget af en større velkomstkomite af FCK-fans, da den vendte hjem til træningsanlægget på Frederiksberg efter 3-1-sejren på Brøndby Stadion.

Se videoen øverst i artiklen...

Ifølge Ekstra Bladets fotograf var i hvert et par hundrede FCK-tilhængere mødt op, og de satte gang i gaden.

Der blevet fyret fyrværkeri af, Jens Jessens Vej blev lyst op af romerlys, og der blev sunget slagsange.

Sådan fejrede FCK-fansene sejren i Brøndby

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Tilhængerne har ikke haft mulighed for at komme på stadion siden midten af september, da den såkaldte Superliga-ordning blev suspenderet.

Det har affødt store protester i fanmiljøet, og ingen tvivl om, at FCK-folket gerne ville have tilbragt søndag eftermiddag i Brøndby – særligt med tanke på resultatet …

Selve kampen var ganske jævnbyrdig, og det lignede en pointdeling.

Men i tillægstiden gjorde Mohamed Daramy det til 2-1 på en yderst kontroversiel scoring, inden polske Kamil Wilczek med sit andet mål gjorde det onde ved sin tidligere klub.

Se highlights fra det dramatiske derby-opgør

Groteske scener: - En skandale!

Sejren betyder, at FCK jagter Brøndby på andenpladsen.

De har nu kun fire point op til de blågule, mens der er otte point op til førende FC Midtjylland.

De forsvarende midtjyske mestre hentede i søndagen sene kamp en overbevisende 4-1-sejr over AGF i Aarhus.

Mesterlige ulve smadrede AGF

I clinch med dommer: - Tal med respekt!

Vanvittigt comeback: Sensationel Horsens-optur