Simeone klar til krig i København

Atlético Madrid-træner Diego Simeone udtrykte på onsdagens pressekonference respekt for FCK, som han tidligere har tabt til i Parken

Atlético Madrid-træner Diego Simeone har ikke glemt, hvordan det er at spille i Parken. I 2001 tabte han med Lazio i den danske hovedstad. Foto: Lars Poulsen
Atlético Madrid-træner Diego Simeone har ikke glemt, hvordan det er at spille i Parken. I 2001 tabte han med Lazio i den danske hovedstad. Foto: Lars Poulsen

15. feb 21:05 FC København - Atlético Madrid

Europa LeagueStadion: Parken, Danmark Dommer: Aleksey Kulbakov
FC København
1
4
Slut
Atlético Madrid

PARKEN (Ekstra Bladet): Atlético Madrid kommer ikke til at undervurdere FC København. Det skal Diego Simeone nok sørge for.

Den 47-årige Atlético-boss, der har udseendet til at gå lige ind i en gangsterfilm, har nemlig en gang været en del af et hold, der tog den danske opgave i Parken lidt for let.

I 2001 tabte han 1-2 med Lazio i Champions League-kvalifikationen, og 17 år efter har det minde stadig en plads i den argentinske fodboldhjerne.

- Jeg husker det som en kamp, hvor der var stor tænding på tilskuerpladserne og på banen. Fansene var meget passionerede, og det var en hård og svær kamp. Jeg forventer det samme denne gang.

- FC København er stærke hjemme i Europa og er meget animerede, når de er på deres eget stadion. Jeg regner med at møde et meget motiveret hold. Europa League er vigtig for dem, og det er, som om europæisk fodbold får det bedste ud af holdet, sagde Diego Simeone på onsdagens pressekonference i Parken.

Diego Simeone i duel med Christian Poulsen tilbage i 2001. Foto: Thomas Wilmann/Ritzau Scanpix
Diego Simeone i duel med Christian Poulsen tilbage i 2001. Foto: Thomas Wilmann/Ritzau Scanpix

Normalt får europæisk fodbold også det bedste ud af hans bolsjestribede drenge, men i denne sæson koksede de ligesom FCK mod Qarabag. Holdet skal derfor redde æren i Europa League.

- Det var et hårdt slag for os at ryge ud af Champions League, men det er realiteten nu. Vi var ret tidligt opmærksomme på, at det kunne blive udfaldet.

- Men vi går ind til denne turnering på samme måde, som til alle andre turneringer. Vi har store forventninger, men ser ikke så langt frem.

- Det eneste, der er i mit hoved nu, er at indstille spillerne på denne kamp, sagde Diego Simeone, der har ladet en småskadet Diego Costa tilbage i Spanien, men til gengæld lidt overraskende har Diego Godín med til København.

Det er kun halvanden uge siden, at han fik smadret tandsættet, men han har på rekordtid meldt sig klar.

- Det viser, hvilken karakterer han er. Stod det til ham, så havde han allerede spillet i weekenden.

Den stærke midterforsvarer starter efter alt at dømme inde, og det skyldes blandt andet hans store hovedstødsstyrke.

For Simeone forventer, at det ligesom for 17 år siden kan blive en luftkrig i København:

- I de FCK-kampe, jeg har set, har de været velorganiserede, stået godt i deres 4-4-2 og lagt stor vægt på at komme over kanterne og få mange indlæg.

- De er gode i luften og stærke rent fysisk. Stort set alle spillere er over 180 centimeter.

Torsdagens 1/16-finale i Europa League fløjtes i gang 21.05 og kan naturligvis følges på Ekstra Bladet.

Ståle Solbakken erkender, at Atletico Madrid samlet er 90-10 favorit. Men han forventer FCK kan tage kampen op med den spanske storklub i Parken. Foto: Lars Poulsen Europa League - 14. feb. 2018 - kl. 18:17 Skal han skabe sensationen? Ståle sender stjernen i spil

Det er nogle dyre drenge, som møder FCK. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Se prisen på Madrid-stjernerne: Så meget halser FCK efter

kommentarer
Vis kommentarer
Tipsbladet
Stor målfest da Real Madrid vandt over Betis
Fischer: En kæmpe fiasko hvis vi misser mesterskabsspillet
Søndagens rygtebørs: Milan og Inter vil have Balotelli igen
Mest læste
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen