SLUT: FCK vinder på straffe

FCK har fire nye med i startopstillingen mod Randers FC i forhold til søndagens nederlag mod OB

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Ståle Solbakken har rystet posen godt og grundigt i forhold til søndagens 1-0 nederlag i Odense, når Løverne tager i mod Randers FC klokken 18 i Parken.

Han har nemlig skiftet ud på fire pladser. I midterforsvaret får Mathias Zanka Jørgensen en pause og bliver erstattet af Pelle Nilsson, der samtidigt bærer anførerbindet.

På midtbanen må tre ud af fire fra weekendens startopstilling tage til takke med en plads på bænken. Det drejer sig om Gislason, Amankwaa og Delaney. De erstattes af Toutouh, Christian Poulsen og Nicolai Jørgensen, der er rykket ned på venstrekanten.     

Derfor er der også blevet plads til Steven de Ridder, der får en sjælden chance for start i angrebet med Cornelius.

- Jeg stoler på min trup, så der er intet dramatisk i, at jeg har valgt at skifte lidt ud, siger Ståle Solbakken inden kampen til TV3+.

Hos Randers er det så som så med overraskelserne.  Djiby Fall og Nicolai Brock-Madsen starter helt i front, hvor det bomstærke angrebspar skal forsøge at nedkæmpe FCK's stærke forsvar, der lukker meget få mål ind.

Følg med i kampen LIVE på Ekstra Bladet fra klokken 18

1 af 2 Foto: Lars Poulsen
2 af 2 Foto: Lars Poulsen
88 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere