Snarlig Antonsson-afklaring i FCK

Inden for de næste 14 dage regner Ståle Solbakken med, at der vil være en afklaring på svenske Mikael Antonssons situation

Svenske Mikael Antonsson har ikke udnyttet sin 'forlængelsesklausul' med FCK, men er i dialog med klubben om en forlængelse (Foto: Ole Steen)
Svenske Mikael Antonsson har ikke udnyttet sin 'forlængelsesklausul' med FCK, men er i dialog med klubben om en forlængelse (Foto: Ole Steen)

Mikael Antonsson har ikke udnyttet sin ’forlængelsesklausul’ med FCK, men alligevel kan den 34-årige svensker meget vel fortsætte i hovedstadsklubben. 

Aftalen med FCK udløber efter denne sæson, og i dag, 1. maj, udløber forsvarsspillerens frist for at udløse den klausul, der automatisk ville forlænge samarbejdet med ét år, også.

Det betyder dog på ingen måde, at kapitlet FCK er lukket for ham. 

- Min førsteprioritet lige nu er at se, hvad der kan ske her. Vi er i dialog, og så må vi se, hvad der sker. Hvis FCK gerne vil have, at jeg skal blive, så er det ikke noget problem at blive enige efter 1. maj.

Se også: Midtjylland-kaptajn inden storkamp: Sølv vil være fint

- Vi har en god relation, siger Antonsson. 

FCK-manager Ståle Solbakken bekræfter dialogen med forsvareren og regner med en snarlig afklaring:

- Der er en god dialog nu, og jeg regner med, at vi inden for 14 dage ved, hvordan det ender.

- Han har været skadesfri længe, og det er positivt, men der er selvfølgelig en række ting, der skal falde på plads.

Her tænker Solbakken primært på økonomien, men også kontraktlængde og Mikael Antonssons rolle i FCK er ting, som parterne diskuterer.

I FC København er han aktuelt tredjevalg i midterforsvaret, men er en af Ståle Solbakkens betroede soldater.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere