FC København står over for FC Midtjylland i næste spillerunde af Superligaen, og for Ståle Solbakkens tropper er det et tema at lukke ned for midtjydernes spidskompetencer: Dødbolde og individualister.
Det fastslår manager Ståle Solbakken over for fck.dk.
- Hvis vi ser på det defensive, så bliver det afgørende for os, at vi lige som i de to kampe mod dem hidtil i sæsonen, formår at stå stærkt imod på deres dødbolde. De har altid været stærke der og kaster eksempelvis gerne lange indkast ind i boksen overalt fra modstanderens halvdel.
- Det kan vi ikke undgå sker, men vi har været stærke der i de to første kampe, hvor vi også har været gode på andenbolde og dæmmet godt op for individualister som Pione Sisto, siger Ståle Solbakken til fck.dk.
FCK-stjerne efter skuffelse: Har aldrig oplevet noget lignende
Han håber, at FC København kan fortsætte de gode takter, som holdet har vist på hjemmebane gennem længere tid.
- Vi skal sørge for, at det bliver en kamp på vores præmisser, hvor vi sætter dem under tryk og holder fart i vores spil. Vi har været rigtigt stærke hjemme gennem lang tid, og vi har scoret mange mål og været meget vanskelige at slå.
- Spillet hjemme har været disciplineret - og nogle gange også spektakulært. Det bliver helt sikkert tæt søndag, og vi skal være skarpe i vores afslutninger, når vi får mulighederne, siger Ståle Solbakken.
Kampen mellem FC København og FC Midtjylland spilles søndag klokken 18.00.
TV: Se Nicolai Jørgensens kasse sidste gang Københavnerne mødte de forsvarende mestre
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.