Solbakken: Mavefornemmelse afgør målmandskampen i FCK

Både Robin Olsen og Stephan Andersen er i spil som førstemålmand i FC København

Ståle Solbakken ved fortsat ikke, hvem der skal vogte buret for FCK i den kommende sæson. (Foto: Linda Johansen)
Ståle Solbakken ved fortsat ikke, hvem der skal vogte buret for FCK i den kommende sæson. (Foto: Linda Johansen)

Det var en svensker, en dansker og en nordmand...

Det lyder som indledningen på en vittighed, men det er ramme alvor i FC København, når det handler om målmandsposten. Norske Ståle Solbakken skal beslutte, om svenske Robin Olsen eller danske Stephan Andersen skal være førstemålmand i den kommende sæson. Indtil videre har han ikke besluttet sig.

- Det er et godt spørgsmål, men det bekymrer mig ikke. For mig er det en win-win-situation. Det er det ikke for målmændene, men for mig. Det er det, jeg tænker mindst på, siger Ståle Solbakken.

Se også: Ståle: Klubber står ikke i kø efter Delaney

Nordmanden oplyser, at begge målmænd vil få godt med spilletid i sommerens træningskampe, inden der bliver truffet en beslutning.

- Det bliver min mavefornemmelse, der kommer til at afgøre, hvem der skal stå. Så kan man både sige, at Robin skal slå Stephan af og omvendt. Kigger man længere tilbage, skal Robin slå Stephan af. Kigger man bare på det sidste halve år, er det Stephan der skal slå Robin af, siger Ståle Solbakken.

FC København har denne sommer købt Robin Olsen fri af græske PAOK. Han har en kontrakt med klubben frem til sommeren 2020, mens Stephan Andersens aftale udløber i sommeren 2018.

Se også: Lykkelig Ståle: Her er FCK's ukendte CL-modstander

Rasmus Falk havde mandag første træningsdag i FCK. Han glæder sig til at opleve vinderkulturen i klubben. (Foto: Linda Johansen) FC København - 21. jun. 2016 - kl. 15:12 Byttede OB ud med FCK: Sådan oplever Superliga-profil forskel

TV: Se komiker Andreas Bo parodere Ståle Solbakken:

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere