Ståle afviser Norge: Skal ikke være landstræner nu

FCK-manageren har haft to møder med det norske fodboldforbund, men har selv valgt at afbryde dialogen med nordmændene

FCK-manager Ståle Solbakken har haft samtaler med det norske fodboldforbund, men har selv valgt at stoppe dialogen. Foto: Lars Poulsen
FCK-manager Ståle Solbakken har haft samtaler med det norske fodboldforbund, men har selv valgt at stoppe dialogen. Foto: Lars Poulsen

FCK-fans kan ånde lettet op: Ståle Solbakken bliver IKKE norsk landstræner.

Solbakken har været i dialog med det norske fodboldforbund (NFF) om jobbet, men har efter to møder med NFF selv valgt at afbryde snakken med sine landsmænd.

- Jeg har haft ondt i maven i 14 dage på grund af denne situation. Jeg har haft to møder med NFF, men har valgt at afslutte det nu, fordi jeg aldrig fik den gode mavefornemmelse af, at det var værd at gå videre med, siger Ståle Solbakken til VG.

Ifølge den norske avis skulle FCK-manageren have forsøgt at strække sig langt for at finde løsninger, men kunne til slut ikke takke ja til jobbet nu, og han har hele tiden præciseret over for fodboldforbundet, at det burde holde kontakten til andre kandidater varm.

- Vi har aldrig diskuteret løn. Vi kom aldrig så langt. Jeg har 18 måneder igen af kontrakten med FCK, og eneste mulighed lige nu var at begynde jobbet i sommeren 2018.

- Efter en masse tænkning frem og tilbage fandt jeg ud af, at det ikke var nogen optimal løsning for nogen, siger Ståle Solbakken til VG.

FCK har flere gange afvist, at de var interesserede i at slippe nordmanden før tid. Tværtimod håber direktør Anders Hørsholt, at Ståle Solbakken forlænger sin aftale med de danske mestre.

Se også: Fransk medie: FCK forhandler om landsholdsspiller

Se også: Brøndby-træner: Her er mit største ønske

Foto: TV3 Sport Sport og Spil Her er de 25 mest magtfulde i dansk fodbold

Foto: Polfoto Sport og Spil Det skal FCK gøre i januar

70 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere