Ståle bekræfter dialog med norsk landsholdsboss

FCK-træner Ståle Solbakken bekræfter, at han er i dialog om jobbet som Norges kommende landstræner

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

De norske medier spekulerer kraftigt i, om det norske landshold kan lokke Ståle Solbakken til at overtage tøjlerne, og FC Københavns træner er i dialog med Det Norske Fodboldforbund (NFF).

Det bekræfter Solbakken over for den norske tv-station NRK i forbindelse med en idrætsgalla lørdag, skriver nyhedsbureauet NTB.

Solbakken siger, at han er i kontakt med Nils Johan Semb, der er Det Norske Fodboldforbunds topfodboldchef.

- Jeg har snakket lidt med Nils Johan Semb, det har jeg. Men vi er ikke i mål på nogen som helst måde, siger Solbakken.

Herefter påpeger han, at det er langt sikrere, at han kommer til at træne HamKam igen - og ler, fortæller mediet.

Han ønsker en hurtig afklaring.

- Jo hurtigere, jo bedre. Jeg har ikke mere at sige om det. Egentlig er der ikke mere at sige, lyder det fra FCK-træneren.

I interviewet med Verdens Gang slår Ståle Solbakken fast, at der ikke er meget nyt at fortælle.

– Det er egentlig ikke noget nyt at fortælle. Vi leder efter løsningen på den ene eller anden måde, siger han.

Ståle Solbakken har kontrakt med de danske mestre til sommeren 2018.

Se også: Skal FCK frygte exit? Nu kan Norge lokke Ståle hjem

Se også: Superliga-spådomme: Her tog vi fejl, og her ramte vi plet!

48 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere