Ståle efter FCM-afklapsning: Vi har nogle issues

Ståle Solbakken er fortrøstningsfuld oven på 13 point i fem kampe, men der kan stadig ske meget i Superliga-sæsonen, mener han

Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

PARKEN (Ekstra Bladet): FCK ser ustoppelige ud. I Parken lignede det længe, at FC Midtjylland skulle drille de danske mestre, men efter en time satte de turboen til og vendte et truende nederlag til en stensikker 3-1-sejr.

Med 13 point for fem kampe ligger de allerede lunt i svinget til at forsvare guldet, men selv om Ståle Solbakken er godt tilfreds med spillet lige nu, så ved han, at meget kan ske i den resterende del af sæsonen.

- Man ved aldrig, om man bliver ramt af af skader. Det oplevede vi for to år siden, hvor vi også følte vi, at vi var på rette vej, og så fik vi 10-11-12 alvorlige skader, så alt kan ske, men vi trives på træningsbanen og har nogle gode træninger, så det ser rigtig godt ud lige nu, siger Ståle Solbakken og fortsætter:

- Men vi har nogle issues. Vi ved, at det hold, vi har, vil blive spist op af udenlandske klubber inden for de næste par år. Med 10/11-holdet satte vi foden ned og solgte kun en spiller på to år. Det er vanskeligt nu med den forretningsstrategi, vi har. Men det har ikke så meget med hverken mig eller ledelsen at gøre. Vi er nødt til at sælge, hvis det skal hænge sammen økonomisk med det budget, vi har, siger Ståle Solbakken

Lige nu er Ståle Solbakken yderst tilfreds med den nuværende trup, og han kan tage mange gode momenter fra dagens kamp med til den første kvalkamp i Champions League-kvalifikationen med Apoel Nicosia på tirsdag.

- Vi har en fantastisk bevægelig offensiv, og jeg synes, vi har et flow i spillet, som er rigtig god. Vi er lidt overmodige engang imellem, og der er ingen tvivl om, at i Europa vil det blive straffet. Men ligaen er 36 kampe, så mere skal man heller ikke lægge i kampen i dag. Præstationen var dog rigtig god, siger nordmanden.

Se Falks flotte detalje:

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind