Ståle er bekymret: 'Bliver nok ikke den sjoveste aften'

Nicolai Boilesen og Federico Santander bliver hjemme, når FCK-truppen onsdag rejser til Madrid, hvor flere marginalspillere får chancen - Ståle frygter, det bliver en hård aften

TV: Allan Olsen, sportschef på Ekstra Bladet, taler her om FC Københavns spille- og pointmæssige krise.

Det bliver langtfra FC København i stærkeste opstilling, når de danske mestre torsdag spiller returkamp mod Atlético Madrid på det nye Estadio La Peineta.

Efter 1-4 i opgøret i Parken skal FCK bare slippe levende fra returkampen uden for voldsomme skrammer.

- Nicolai Boilesen og Federico Santander bliver hjemme. Vi løber ingen risiko med dem. Vi har ikke brug for, hvis de på nuværende tidspunkt løber ind i en skade. Vi tænker naturligvis også på, vi har tre kampe i Superligaen i næste uge, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

De kan gribe chancen
FCK-træneren lægger op til at give flere af marginalspillerne chancen i Madrid.

- Nicolaj Thomsen og Jan Gregus vil få chancen, påpeger Ståle Solbakken, der også signalerer, at Peter Ankersen får spilletid, fordi han står overfor karantæne i weekenden opgør mod OB.

- Det her bliver en chance enkelte spillere til at vise sig frem i en vanskelig udekamp. De får i hvert fald muligheden for at vise mig, hvor de står spillemæssigt, uddyber FCK-træneren.

På en måde frygter Ståle Solbakken lidt, hvad der venter torsdag aften i Madrid.

- Vi møder Atlético på et uheldigt tidspunkt, hvor de peaker. De er virkelig stærkt spillende for tiden.

- Derfor kan jeg godt være lidt bekymret for, hvad der venter. Det bliver nok ikke den sjoveste aften. Flere af de spillere, vi giver chancen, kan sagtens få et tempochok, fordi Atlético spiller i et helt andet tempo end os, forklarer FCK-træneren.

Se også: Tøffe hudfletter FCK: Med denne duo misser de slutspillet

Se også: Facebook-hån skabte voldsom tv-debat: Nu reagerer FCK-stjernen

Niels-Christian Holmstrøm, næstformand i Parkens bestyrelse, erkender, at FCK-truppen ikke har været god nok. Men han frikender Ståle Solbakken. - Jeg bakker ham 200 procent op, siger Holmstrøm. Foto: Per Folkver. FC København - 20. feb. 2018 - kl. 08:21 FCK-boss om krisen: Truppen har ikke været god nok

Se også: Ståle om FCK's forsvarsproblemer: Det er mit ansvar

157 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere