Ståle erkender problemer for dyrt FCK-køb: - En vældig svær situation

Kenan Kodro har haft en svær tid i FCK efter sit sommerskifte. Han er endt som sorteper og ligner en færdig mand. Ståle Solbakken fortryder dog ikke, at han hentede bosnieren

Ståle Solbakken havde håbet mere fra Kenan Kodro. Foto: Jens Dresling
Ståle Solbakken havde håbet mere fra Kenan Kodro. Foto: Jens Dresling

Kenan Kodro ligner mere og mere en færdig mand i FC København.

Den bosniske angriber, der ligesom Dame N’Doye ankom i sommer, var igen helt uden for truppen og starter i bedste fald 2019 som femtevalg i FCK-angrebet.

Hvis han altså ikke skifter væk i transfervinduet.

– Vi har været åbne om det. Både han og jeg kan se, at det er en vældig svær situation. Han kan enten arbejde så hårdt som muligt eller finde en anden løsning, sagde FCK-manager Ståle Solbakken.

Sådan er fodbold ifølge nordmanden. Nogle gange lykkes du, andre gør du ikke.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Ståle Solbakken havde håbet på mere fra Kenan Kodro. Foto: Jens Dresling
Ståle Solbakken havde håbet på mere fra Kenan Kodro. Foto: Jens Dresling

Kenan Kodro vender ryggen til ved et frispark - nu kan det være, at klubben snart vender ham ryggen. Foto: Jens Dresling
Kenan Kodro vender ryggen til ved et frispark - nu kan det være, at klubben snart vender ham ryggen. Foto: Jens Dresling
 

Endt som sorteper

Nordmanden lykkedes med N’Doye, men er foreløbig mislykket med 25-årige Kodro, der de seneste måneder kun har fået sparsomt med spilletid.

– Vi havde en god følelse med Kenan. Han havde scoret en del mål i La Liga og havde haft en fantastisk halvsæson som eneangriber på et dårligt hold i Schweiz.

– Han fik en okay start her med flere mål mod nogle mindre gode hold, men har svært ved at sætte sig igennem og er endt som sorteper, sagde Ståle Solbakken og tilføjede, at han ikke fortrød købet af 12. mio. kr.-angriberen:

– Havde vi stået i samme situation nu, havde jeg gjort det samme. Vi stod i en situation, hvor vi havde nul angribere, og så er gode råd dyre.

– Vi stod i en situation, hvor vi var maks. pressede, men det er klart, at jeg til den pris havde større forhåbninger.

Ståle Solbakken forventer i øvrigt et meget roligt transfervindue i januar og fastslog søndag i Parken, at et salg af den for tiden skadede profil Viktor Fischer ’var fuldstændigt udelukket’.

Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kæmpe kåring: Her er Superligaens stjerneskud og skuffelser!

Se også: Ståle kyler angriber på bænken: 'Det er lidt hårdt'

Se også: Dame-sjov i Parken: FCK sprudler i straffefest

62 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere