Annonce:
Annonce:

Ståle forstærker sig: Henter gammel kending til FCK

Bård Wiggen bliver fra nytår assistenttræner i FC København. Nordmanden har tidligere arbejdet sammen med Ståle Solbakken i både den danske hovedstad og i Kølln.

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Ståle Solbakken har fundet manden, der skal hjælpe ham med at få FC København tilbage på rette kurs.

Bård Wiggen bliver ny assistent hos de danske mestre, der tidligere på sæsonen sagde farvel til Brian Priske. Solbakken og Priske kunne ikke få samarbejdet til at fungere, men der bliver næppe problemer mellem Solbakken og Wiggen.

Og det skyldes langtfra kun, at de begge kan forstå hinanden....

Solbakken-Wiggen er en yderst velafprøvet konstellation, og de har tidligere arbejdet sammen med stor succes i FC København.

Bård Wiggen blev første gang hentet til FCK i 2008, og Ståle Solbakken tog såmænd også sin landsmand med sig, da han efter Champions League-succesen i sæsonen 2010/11 blev cheftræner i tyske FC Köln.

Annonce:

De seneste sæsoner har Bård Wiggen forsøgt sig på egen hånd i norsk fodbold. Han har været i Lillestrøm, Rosenborg, Molde og senest i Viking.

Wiggen var sportschef i Stavanger-klubben, men med begrænset succes.

Klubben er overraskende røget ud af Eliteserien, og Bård Wiggen sagde torsdag sit job op.

doc6umoh0qbq55jbd9vhd8.jpg
Det var dog ikke mange dage, at han fik lov at gå rundt uden arbejde. Solbakken var hurtig til at kapre ham, og Wiggen starter i sit nye, gamle job til nytår.

Dermed kan Johan Lange, der tog over på træningsbanen efter fyringen af Brian Priske, vende tilbage til sin stilling som teknisk direktør.

- Vi har været på udkig efter en ny assistenttræner siden samarbejdet med Brian Priske stoppede, og Bård har været på kandidatlisten hele tiden. Han har netop opsagt sin stilling som sportschef i Viking og har haft et stærkt ønske om at komme tilbage på træningsbanen.

Annonce:

- Derfor var timingen rigtig nu, siger manager Ståle Solbakken, der tog sin træneruddannelse i Norge samtidig med Wiggen og har et indgående kendskab til landsmanden.

- Vi kender hinandens styrker og svagheder. Han er en fagligt stærk træner med en stor viden om måden, vi arbejder på i FC København, og den kultur, vi ønsker i klubben.

- Samtidig har han, siden han var her senest, haft nogle oplevelser i karrieren, der har været meget lærerige på godt og ondt med svære ophold i blandt andet Köln, Rosenborg og Molde, siger Ståle Solbakken til fck.dk.

55-årige Bård Wiggen, der har fået en aftale frem til 2020, bliver 1. assistenttræner i FCK, mens Mikael Antonsson fortsætter som 2. assistenttræner.

Hvad er der galt i FC København? Se Viasats Liam Barker give sin taktiske analyse af mestrenes problemer:

Ståle om historisk FCK-krise: Mit ansvar

Ekspert efter hån fra Brøndby-fans: Det er et kæmpe kompliment

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: