Ståle frygter topscorer-salg: - Vi skal arbejde hårdt

Ståle Solbakken siger, at FCK skal arbejde hårdt, hvis det skal lykkes at holde på målkongen Robert Skov, der mod OB scorede for 26. gang i denne sæson

Se alle målene fra FCK's storsejr over OB. TV: Discovery Networks Danmark

PARKEN (Ekstra Bladet): Guldet er næsten i hus, nu begynder kampen for at holde sammen på guldholdet for Ståle Solkbakken.

Det er helt sikkert, at Peter Ankersen får lov at smutte udenlands efter denne sæson, og landsholdsbacken er langtfra den eneste, der er bud efter.

Superliga-topscorer Robert Skov tiltrækker sig naturligvis stor interesse, og Ståle Solbakken er ikke sikker på, at FCK kan holde fast i Superliga-topscoreren en sæson mere.

– Vi må se med Robert. Det ville være mærkeligt, hvis der ikke kom noget... Der skal vi nok arbejde hårdt, sagde FCK-manageren efter 4-0-sejren over OB, der så godt som sikrede københavnerne guldet.

Artiklen fortsætter under billedet..

Ståle Solbakken frygter, at det kan blive svært at holde på Robert Skov. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken frygter, at det kan blive svært at holde på Robert Skov. Foto: Lars Poulsen

Beredskab klar
Robert Skov slog til med endnu en scoring og er nu oppe på 26 mål.

Den tidligere Silkeborg-spiller har ikke travlt med at komme videre, men der kan dumpe et af den slags tilbud ind, som både han og klubben kan få svært at sige nej til.

– Vi skal holde fast i så mange som muligt, men det bliver svært at holde på alle, og vi skal have et beredskab klar, hvis der kommer noget, som vi ikke kan sige nej til, sagde Ståle Solbakken.

Skov vil, hvis han bliver solgt, efterlade et stort hul på højrekanten, men Solbakken glæder sig over, at Carlo Holse har haft et godt lejeophold i Esbjerg. 

Planen er, at ungdomslandsholdsspilleren vender tilbage og igen bliver en del af truppen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

En sæson mere
I den anden ende af banen skal Solbakken forsøge at overbevise Denis Vavro om, at han vil have godt af at blive i København et år mere.

Den 23-årige stærke midterforsvarer har været en af sæsonens store positive overraskelser, og den slovakiske landsholdsspiller har både en alder og en fysik, der gør ham interessant for klubber i nogle af Europas store ligaer.

– Men hvis jeg var ham og holdet omkring ham, ville jeg tage en sæson til i København, lød det fra Solbakken, der i storsejren mod OB gav spilletid til William Kvist.

Den tidligere landsholdsspiller har det seneste år været under udfasning, og derfor er stoppet efter denne sæson helt naturligt.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Kroat skal opereres
Beskeden til klublegende fra Solbakken var, at han ikke skulle forvente spilletid overhovedet.

FC København hentede i vinter en ny central midtbanespiller i skikkelse af Robert Mudrazija, men kroaten har slet ikke fået sat det håbede aftryk.

Skader er en stor del af forklaringen, og Ståle Solbakken sagde efter sejren over fynboerne, at Mudrazija i løbet af de kommende dage skal igennem et mindre operativt indgreb i knæet.

– Det er ikke gået efter planen overhovedet. Han har trænet for lidt og ikke trænet kontinuerligt nok. Vi har ikke været i nærheden af at få det håbede ud af ham.

– Alt tyder på en operation, så han kan starte op på en frisk i opstarten, sagde Ståle Solbakken.

Se også: Dame-sjov i Parken: FCK centimeter fra guldet

Se også: Superligaklub tog røven på Stig Tøfting

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere