Annonce:
Annonce:

Ståle 'graver' ofret kaptajn frem igen

- Jeg har forberedt William på, han skal spille den udekamp mod Sheriff, siger Ståle Solbakken, der ofrede sin kaptajn i den første gruppekamp mod Lokomotiv Moskva for to uger siden

Ståle Solbakken har for lang tid siden gjort det klart overfor William Kvist, han skal spille i torsdagens uden kamp mod Sheriff i Moldova. Foto: Stine Tidsvilde.
Ståle Solbakken har for lang tid siden gjort det klart overfor William Kvist, han skal spille i torsdagens uden kamp mod Sheriff i Moldova. Foto: Stine Tidsvilde.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Han havde karantæne i lørdags mod Silkeborg og blev sparet ugen før mod Lokomotiv Moskva i første opgør i Europa League-gruppespillet.

Men torsdag aften går William Kvist forrest som FCK-kaptajnen, der skal medvirke til at sikre et godt resultat mod de moldoviske mestre fra FC Sheriff.

Efter 0-0 mod Lokomotiv Moskva, skal FCK have et godt resultat med hjem fra Europas fattigste land – Moldova – for at bevare håbet om at spille europæisk efter nytår.

- William har trænet rigtig godt, og jeg har et stykke tid forberedt ham på, han skal spille kampen mod Sheriff. Vi har i sådan en kamp brug for hans store erfaring, forklarer Ståle Solbakken.

Efter en travl start på sæsonen både for FCK og på landsholdet, har Kvist fået et tiltrængt hvil og er nu på toppen igen til at levere varen som firmaets mand.

Annonce:

- Jeg har på det seneste fået lidt pauser og er altid klar igen, når der bliver kaldt på mig, siger FCK-kaptajnen.

To gange fire point
Målsætningen for FCK er at spille europæisk næste forår. Det kræver mindst en andenplads i gruppespillet.

- Hvis vi kan hente fire point både mod Zlin og FC Sheriff, er vi kommet langt og står med et rigtig godt udgangspunkt, siger Ståle Solbakken, der betegner FC Sheriff som et typisk østeuropæisk mandskab.

- Det er et meget homogent hold med landsholdsspillere fra mindre nationer. Jeg har set deres kampe mod Qarabag, som de mødte i Champions League kvalifikationen, men det kunne jeg ikke bruge til noget, fordi de siden de kampe har skiftet 12 spillere. Det er helt vildt med så stor en udskiftning i spillertruppen, siger Ståle Solbakken, der er tilfreds med fremgangen og udviklingen på sit mandskab den seneste måned.

Annonce:

- Vi er betydeligt længere fremme nu end for én måned siden. Samtidig er både Peter Ankersen og Rasmus Falk tilbage og på vej i god form, påpeger han.

Spiller på omstillinger
Ståle Solbakken holdt foredrag om den kommende modstander tirsdag. Her fik spillerne ved selvsyn set, at der venter en vanskelig udfordring mod Sheriff.

- Det er et hold, der må mange måder kan ligne Vadar og Qarabag. De er gode defensivt, men ikke så organiserede og med et stort presspil.

- Det er et hold, der spiller lidt afventende og på omstillinger. Det er mit indtryk, at det er et hold med flere gode tekniske spillere, siger William Kvist, der forventer mindst ét point fra opgaven torsdag aften.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld med hensyn til at spille i Europa efter nytår. Denis Vavro har stabiliseret defensiven, mens Carlos Zeca har tilført os meget kvalitet, mener William Kvist.

Skal passe på brasilianer

Annonce:

Det er noget af en blandet landhandel, når man ser på sammensætningen af truppen fra de moldoviske mestre fra FC Sheriff, som FCK møder torsdag i gruppespilet i Europa League.

Der er spillere fra Moldova, Belgien, Bosnien, Kroatien, Montenegro, Norge, Hviderusland og så er der tre spillere fra Brasilien.

Det er specielt én af brasilianerne, som Ståle Solbakken har lagt ekstra mærke til.

Jairo de Macedo!

En 25-årig offensivspiller, som FCK-træneren på forhånd gerne advarer sine spillere mod.

- Jairo scorede tre mål i weekenden (Sheriff vandt 6-3 over Dacia). Han er en rigtig, rigtig god spiller. En typisk 10’er, der spiller lige bag spidsen. Men han er også lidt en lad type, forklarer Ståle Solbakken om spilleren der har scoret fire mål siden han kom til klubben i august.

Jairo de Macedo, der er ejet af PAOK i Grækenland, var senest udlejet sidste efterår til PAS Giannina i Grækenland. Her scorede han blot tre gange i de næsten ti måneder, han var i klubben.

Annonce:

Sheriff har vundet mesterskabet i Moldova 15 gange. Fem ud af de seneste seks år har klubben vundet den nationale titel.

FC København havde tidligere assistenttræner Brian Riemer på plads, da Sheriff vandt i weekenden og konsoliderede positionen som førerhold i den nationale liga.

Sådan kan FCK starte mod FC Sheriff:

Robiin Olsen - Peter Ankersen - Denis Vavro, Michael Lüftner, Pierre Bengtsson - Kasper Kusk, William Kvist, Carlos Zeca, Benjamin Verbic -  Andrija Pavlovic, Pieros Sotiriuo.

Kampen vises på Kanal 6 med kampstart kl. 21.05.

 

 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: