Ståle har tæppebombet Delaney med tilbud

FCKs anfører er dog endnu ikke gået i fælden

Ståle vil gå langt for at forlænge med Thomas Delaney. (Foto: Lars Poulsen)
Ståle vil gå langt for at forlænge med Thomas Delaney. (Foto: Lars Poulsen)

ESBJERG (Ekstra Bladet): - Han har fået så mange tilbud, at han ikke længere kan tælle dem.

Manager og træner Ståle Solbakken har med egne ord tæppebombet sin anfører Thomas Delaney med tilbud for at få ham til at blive i mesterklubben.

Foreløbigt uden resultat, men håbet lever fortsat..

Modsat har FCK til gengæld opgivet at beholde landsholdsangriber Nicolai Jørgensen.

Så Ståle Solbakken ved udmærket, hvad han skal bruge de næste dage og uger på.

Det handler både om at få Thomas Delaney til at gå i ’fælden’ og skrive under på en forlængelse, men også at finde afløseren for Nicolai Jørgensen, der kan blive mere end svær at erstatte.

Sidstnævnte viste igen stor målfarlighed, da Esbjerg torsdag aften faldt sammen og gav plads til mestrenes stjerneangreb med Nicolai Jørgensen og Federico Santander.

De to scorede hver to mål og slukkede i en kamp, der ellers længe så ud til at blive en fest for hjemmeholdet.

Se også: Brækket ben og mester-tæsk til Esbjerg

Samtidig undgik mestrene at gentage plamagen fra Hobro.

- Vi snakkede før kampen om, at det ikke skulle være Hobro om igen, siger Nicolai Jørgensen.

- Jeg erkender dog, at det ikke var godt i 1. halvleg. Heldigvis fik vi i den sidste time bevist, at vi kunne blive 100 procent klar, fortæller Nicolai Jørgensen.

En analyse som Ståle Solbakken også nåede frem til med nogle andre ord.

- Mens luften gik ud af Esbjerg med målene, fik vi tilgengæld ny luft, konstaterer Ståle Solbakken.

Se også: Suveræn vinder: Han er forårets Superliga-profil

TV: Se de danske mestre tæske Esbjerg

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere