Ståle i nyt hårdt angreb: - Det er en skændsel!

FCK-manageren fik endelig en sejr på kunstgræsset i Farum, men han har stadig ikke meget til overs for underlaget i det nordsjællandske

FCK-manager Ståle Solbakken kunne glæde sig over, at det endelig blev til tre point på den kunstgræsbane i Farum, som han på alle måder har det svært med. Her scorer Robert Skov til 3-0. Video: Discovery.

FARUM (Ekstra Bladet): Ståle Solbakken vandt endelig på kunstgræsset i Farum, men de tre point gjorde ham ikke venligere stemt i forhold til underlaget i det nordsjællandske.

- Banen er fortsat en skændsel for dansk fodbold. Det er så langt fra, hvad der går an, at en så fin klub skal have en bane, hvor samtlige i Farum træner.

- Og betaler du nok, er jeg 100 pct. sikker på, at man kan få lov at lave en grillfest lige efter kampen. 

- Det er en skændsel, og det siger jeg fortsat. Det er nul udvikling, og i dag er den knastør på grund af solen, lød det fra nordmanden, hvis hovedanke er, at det bliver en helt anden form for fodbold, når det spilles på kunstgræs:

- Det er ikke for at brokke mig, men fodbold skal ikke spilles på sådant et underlag. Duellerne bliver anderledes, det er vanskeligere at tackle, og bolden skal spilles mere på foden.

- Det giver et kæmpe fordel til dem, der spiller der hver gang.

Vild pointhøst
FC København havde dog ganske godt styr på underlaget 2. påskedag og hentede en sikker sejr.

Dermed satte de klub- og Superliga-rekord, da de seneste 20 kampe har resulteret i hele 54 point. 

Kun FCN, AaB og Vendsyssel har formået at drille københavnerne. 

- Det er vildt, og det skal vi være tilfredse med. Spillerne har gjort historiske ting, men nu skal vi gøre det færdigt, og så kan vi diskutere, hvor godt det er, sagde Ståle Solbakken.

Efter FC Midtjyllands nederlag til Brøndby er FC København kun seks point fra mesterskabet.

De kan sikre sig guldet med sejre i de kommende hjemmekampe mod OB og Brøndby.

Se også: Brød Farum-forbandelsen: Første sejr i 2199 dage

Se også: Brøndby-lykketræf - nu stirrer de mod mareridt

FC Roskildes farlige angriber Emil Nielsen er flyttet hjem til sine forældre, hvor han bor på et lille værelse. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer bor på syv kvadratmeter hjemme hos sine forældre

Al Hadji Kamara har været i forrygende form for Vendsyssel. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan lande en permanent aftale med den nye Superliga-bomber? Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Kaos kan koste aftale med super-bomber

330 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere