Annonce:
Annonce:

Ståle ikke i tvivl: Derfor blev Brøndby besejret

FC København-spillerne kom udhvilede til Brøndby Stadion, og det fik stor betydning, mener Ståle Solbakken

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Trods medbragt selvtillid fra fire sejre på stribe kørte Brøndby fast mod et fysisk overlegent FC København-mandskab, der vandt 1-0 på Brøndby Stadion mandag eftermiddag.

Og netop det fysiske overskud spillede en stor rolle, da vildskaben blev pillet ud af det ellers så aggressive hjemmehold, mener FCK-træner Ståle Solbakken.

- Vi har haft mulighed for at træne stille og roligt i otte dage op til kampen og har derfor fået fysikken på plads, forklarer han.

Mens hans spillere kunne lade op til det prestigefyldte derby i ro og mag, måtte Brøndby igennem 120 minutters pokalkvartfinale i Randers i torsdags.

Det var medvirkende til, at FCK-spillerne virkede til at have større overskud efter pausen, og at de ikke kom i problemer efter Benjamin Verbics 1-0-mål midt i anden halvleg.

Annonce:

- De to andre gange, vi har mødt Brøndby i denne sæson, er vi kommet lige fra meget vigtige kampe mod Apoel og Ludogorets. Derfor var jeg meget glad for den uge, vi har haft. Den trængte vi til, siger Solbakken.

Et meget stort skridt
Med sejren har FCK øget forspringet ned til Brøndby til 13 point, og med kun syv kampe tilbage er selv Solbakken tæt på at turde erklære mesterskabet i hus.

- Det var et meget stort skridt i dag. Det er meget tæt på nu, det siger sig selv, men vi skal jo spille færdig, siger han.

Nordmanden har kun hovedrysten til overs for de Brøndby-fans, der kastede døde rotter efter Benjamin Verbic og Ludwig Augustinsson i anden halvleg.

Solbakken benytter i stedet lejligheden til at sende en stikpille til DBU's disciplinærudvalg.

Udvalget idømte tidligere på ugen FCK-angriberen Federico Santander to kampes karantæne for en batalje mod FC Nordsjælland på baggrund af tv-billeder.

Nu opfordrer Solbakken disciplinærudvalget til at gå ind i "rotte-gate".

- Når det handler om rotter, er de vel mere neutrale, end når det handler om klubber. Men jeg tror ikke, at tv kører syv-otte ekstraudsendelser på rottesagen, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

AFSLØRINGAFSLØRING
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: