Ståle indrømmer: - Dårlig timing

Der er millioner på vej til Silkeborg efter salget af Robert Skov

Så sent som for ti dage siden lød det fra Robert Skov, at der ikke har været nogen interesse for ham over sommeren. Video: Discovery Networks Danmark.

Robert Skovs skifte til den tyske bundesligaklub Hoffenheim fra FC København kommer på et ubelejligt tidspunkt.

Det fortæller FCK-træner Ståle Solbakken inden lørdagens superligakamp ude mod AC Horsens.

- Det er dårlig timing. Vi havde en gentlemanaftale, som vi er nødt til at overholde.

- Robert har fået et tilbud, han er meget tilfreds med. Og vi har fået et økonomisk tilbud, som vi er tilfredse med.

- Men det er dårlig timing, i forhold til det der skal ske nu. Det kom jo sent, men sådan er livet, siger Solbakken til TV3 Sport.

FCK er midt i et tæt kampprogram, hvor klubben blandt andet skal forsøge at spille sig videre til gruppespillet i Champions League.

Solbakken afslører dog, at Skov allerede for halvandet år siden kunne være endt i Bundesligaen.

- Hvis vi ikke havde lavet den gentlemanaftale, så havde han været i Tyskland for 18 måneder siden. Der vandt vi en hård kamp mod en bundesligaklub, fortæller Solbakken.

En del af den gentlemanaftale var, at FCK nu er nødt til at godkende et salg af kantspilleren.

Tidligere på sommeren var Skov med til U21-EM med Danmark, og da der ikke kom et passende tilbud ind efter slutrunden, troede FCK-træneren, at han kunne holde på sidste sæsons superligatopscorer.

- Når der ikke skete noget før eller under U21-EM, havde vi et berettiget håb om, at vi skulle have Robert endnu et år, men sådan gik det ikke, så nu må de unge drenge steppe op, forklarer Solbakken.

Han fortæller desuden, at han allerede har kigget på nogle erstatninger, der kan blive rykket på i sommerens transfervindue, men at klubben også råder over alternativer i truppen.

I lørdagens kamp mod Horsens fik Carlo Holse chancen fra start i Skovs fravær

Millioner til Silkeborg
Salget af Robert Skov betyder, at oprykkerne fra Silkeborg vil komme til penge.

Der er godt 11 millioner kroner på vej her og nu, da oprykkerne skal have 15 procent af beløbet over de ni millioner kroner, som FCK sidste år betalte for Robert Skov.

Efter en miserabel start har Silkeborg i den grad brug for forstærkning på flere positioner. 

Se også: FCK bekræfter: Sælger Robert Skov til storklub

Se også: Flyvende hollænder sender Sønderjyske i førertrøjen

Se også: Dansk Europa-nedtur: Esbjerg spillede højt spil

36 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere