Ståle om Bendtner: 'Ikke noget jeg har tænkt over'

FCK har ikke hørt fra angriberen, der ellers mangler et sted at træne efter fritstillingen i Wolfsburg

Hør mere om fritstillingen fra Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen her

Nicklas Bendtner har før trænet med i FC København, så tanken er oplagt: Den fritstillede Wolfsburg-angriber kan da holde formen ved lige i hjerteklubben.

Spørgsmålet er dog, om det kommer til at ske.

Hverken Nicklas Bendtner eller nogen fra hans lejr er kommet med en henvendelse til københavnerne, og manager Ståle Solbakken sender ingen 'kom og træn med os-invitation' af sted til Bendtner.

- Han har trænet med før, og hvis han kommer og spørger, om han må træne med, så tager vi den derfra. Men det er slet ikke noget, som jeg har tænkt over endnu.

- Vi må tage den, hvis det sker, siger FCK-manager Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

(Foto: Alloverpress) Tysk fodbold - 31. mar. 2016 - kl. 13:27 Wolfsburg fritstiller Bendtner

Selv om Nicklas Bendtner har spillet ungdomsfodbold i KB og er en ven af huset, vil nordmanden formentlig tænke sig om en ekstra gang, inden han sagde ja.

For med Bendtner ville også følge en masse spørgsmål og det i en tid, hvor FCK egentlig bare ønsker at fokusere på de forestående kampe i Superligaen og pokalsemifinalerne mod Brøndby.

Et helt andet spørgsmål er, om Nicklas Bendtner overhovedet må træne i en anden klub. Nok er han fritstillet af sin tyske klub, men det er foreløbig kun fra træningen.

Han har stadig kontrakt med Wolfsburg, men nogen fratrædelsesaftale er ikke på plads endnu, så tyskerne bestemmer stadig over Bendtner.

Nicklas Bendtner har stadig muligheder for at skifte og få spilletid inden sommerferien. (Foto: Alloverpress) Intl. fodbold - 31. mar. 2016 - kl. 14:27 Bendtners muligheder: Åbent transfervindue i flere lande

Et andet scenarium for den lange angriber er, at han holder formen ved lige hos Protreatment i Dragør, hvor han tidligere både er blevet behandlet og har trænet.

Ekstra Bladet 19. maj 2015
Ekstra Bladet 19. maj 2015
 

FCK-manager Ståle Solbakken har tidligere offentligt fortalt om klubbens interesse for Bendtner, men det er indtil videre blevet ved snakken.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det efterhånden et godt stykke tid siden, at det senest har været kontakt mellem FCK og Nicklas Bendtner.

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere