Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Ståle om Cornelius' klubvalg: - Han havde andre muligheder
Den tidligere FCK-angriber Andreas Cornelius er havnet ude i kulden i Atalanta. Ifølge Ståle Solbakken havde landsholdsangriberen andre muligheder, men følte, at italienerne virkelig ønskede ham
Ståle Solbakken er sikker på, at Andreas Cornelius nok skal kunne tackle modgangen i Italien. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følger FodboldFølg Fodbold
Følger SuperligaenFølg Superligaen
Følger FC KøbenhavnFølg FC København
FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Andreas Cornelius kommer ikke til at fylde meget i FCK’s taktiske oplæg til torsdagens kamp mod Atlanta.
De kender alt til ham i forvejen, men endnu mere væsentligt: De forventer ikke, at han spiller.
– Det er ikke ham, vi har brugt mest tid på i forberedelsen for nu at sige det sådan. I deres kamp mandag var der fem angribere før ham.
– De spillede med tre fra start og byttede to gange blandt de forreste. Og Cornelius var ikke blandt dem, siger Ståle Solbakken, der på sin tidligere spillers vegne ærgrer sig over, at det italienske eventyr ikke er gået som håbet:
– Det er synd for Andreas. Han havde nogle valgmuligheder, men følte, at Atalanta havde stort kendskab til ham og virkelig ønskede ham.
– Men sådan er fodbold. Pludselig er der andre, der slår til, og så sidder man i en svær situation.
Annonce:
Torsdag mødes Andreas Cornelius og Ståle Solbakken igen, men for hver sit hold - og på hver sin bænk. Foto: Tariq Mikkel Khan
Situationen er kritisk for ’Corner’ i Atalanta, og ifølge hans tidligere træner er den nuværende situation skidt for hans udvikling.
– Sandsynligvis kommer det til at koste landsholdspladsen, og han er også en spiller, der har brug for rytme.
– Han bliver hurtigt lidt uvenner med bolden, hvis ikke han har rytme. Heldigvis er han stærk mentalt, og det kan han bruge. Den dreng tåler noget modgang, så han kommer igennem det, siger FCK-manageren, der torsdag sætte sig til rette på bænken i Italien – nøjagtig som Cornelius.
Næste opgave: Italiensk gudinde med begrænset erfaring
Hvem er Atalanta? En traditionsrig italiensk klub fra den norditalienske by Bergamo. Klubben har dog aldrig været blandt de bedste og har også i dette årtusinde brugt flere år i Serie B. Dens bedste placering er en fjerdeplads i sæsonen 2016/17.
Har de så aldrig vundet noget? Jo, i 1963 vandt Atalanta den italienske pokalturnering, Coppa Italia. La Dea (gudinden), som klubben kaldes, havde den danske OL-helt Flemming Nielsen med på holdet i finalen mod Torino, og selv over 50 år efter triumfen bliver han stadig genkendt og hyldet, når han besøger byen.
Hvad med sidste sæson? Træner Gian Piero Gasperini førte sit hold til en syvendeplads, og det snuppede dermed Italiens sidste europæiske plads.
Hvem er den største profil? Lille Alejandro Gómez er en arbejdsom kreatør, og hans lave tyngdepunkt og hurtighed gør det svært for andre at fange den alsidige offensivspiller. Han er anfører i klubben og fik i en alder af 29 landsholdsdebut for Argentina i sommeren 2017.
Andre der skal holdes øje med? Stjerneskuddet Musa Barrow og lejesvenden Duván Zapata. Sidstnævnte er en stor, stærk angriber og blandt andet hentet, fordi Andreas Cornelius slet ikke har slået til.
Har de stor europæisk erfaring? Nej, Atlantas optrædender i Europa har været meget sporadiske. De var første gang med i 1963 og skulle derefter vente næsten 25 år på næste kamp. I 1988 var de i semifinalen i Pokalvindernes turnering, og de nåede i sidste sæson 1/16-finalen i Europa League. Her tabte de 3-4 til Dortmund.
Hvordan nåede de playoff-runden? Italienerne trådte ind i 2. runde, hvor de slog Sarajevo med sammenlagt 10-2. I 3. runde blev Hapoel Haifa ekspederet ud uden problemer. Atalanta vandt 4-1 i Israel og sejrede 2-0 i Italien. Andreas Cornelius kom ind til sidst og lavede målet til 2-0.
Ellers noget? Klubbens hjemmebane, Stadio Atleti Azzurri d’Italia, er noget af en antikvitet og ikke blåstemplet af UEFA. Det betyder, at Atalanta må spille sine europæiske hjemmekampe andre steder. Kampen mod FCK i næste uge bliver spillet på Sassuolos normale hjemmebane, Stadio Citta del Tricolore, i Reggio Emilia et par timers motorvejskørsel fra Bergamo.