Ståle om minister: Danmarks største fjols

Ståle Solbakken havde ikke meget til overs for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes udfald mod to FCK-spillere

Ståle Solbakken kalder Mattias Tesfaye for Danmarks største fjols efter ministerens udfald mod Jens Stage og Kamil Wilczek. Foto: Jens Dresling.
Ståle Solbakken kalder Mattias Tesfaye for Danmarks største fjols efter ministerens udfald mod Jens Stage og Kamil Wilczek. Foto: Jens Dresling.

KÖLN (Ekstra Bladet): Det var tydeligt, at Ståle Solbakken ikke anede noget som helst om det udfald, Mattias Tesfaye havde sendt afsted mod Jens Stage og Kamil Wilczek nogle timer før FC København spillede europæisk kvartfinale mod Manchester United.

Men nordmanden skulle blot bruge en kort og hurtig opdatering fra pressechef Jes Mortensen, så havde han en mening om ministeren, der havde omtalt to af hans spillere som Judas Stage og Kamil Paycheck.

Se også: Fantastiske Falk: Overstrålede alle verdensstjernerne  

- Når Tesfaye vågner tirsdag, vil han føle sig som Danmarks største fjols, siger Ståle Solbakken i en kommentar til Mattias Tesfayes besynderlige udfald mod de to spillere.

Ståle Solbakken fik en snak med Ole Gunnar Solskjær efter nederlaget. FCK-manageren kaldte Mattias Tesfaye for Danmarks største fjols efter hans udfald mod to FCK-spillere. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Ståle Solbakken fik en snak med Ole Gunnar Solskjær efter nederlaget. FCK-manageren kaldte Mattias Tesfaye for Danmarks største fjols efter hans udfald mod to FCK-spillere. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
 

Tweetet fra Mattias Tesfaye levede kun 45 minutter mandag eftermiddag på det sociale medie Twitter, så havde han fjernet det igen.

Her skrev ministeren følgende:

”FCK – United? Jeg kunne aldrig drømme om at håbe de to klubber nogensinde vandt en fodboldkamp. Men hvem håber jeg mest på taber? Jeg håber på nederlag til Judas Stage og Kamil Paycheck”, hed det i tweetet fra ministeren.

FCK krævede undskyldning
Det faldt bestemt ikke i god jord i FCK-lejren, der under opgøret mod Manchester United tog afstand fra ministeren og krævede en officiel undskyldning for udfaldet. Det skete i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.

Mandagen blev således dagen, hvor Mattias Tesfaye blev ekspert i rygsvømning. Ministeren kom sent mandag aften med en officiel undskyldning for det pinlige og uheldige udfald.

”Undskyld! For mig er fodbold sjov og ballade og drilleri mellem klubberne. Men jeg blev gjort opmærksom på at mit tweet blev læst i forlængelse af nogle vanvittige trusler mod spillerne. Og så er det ikke sjovt længere. Alt det bedste til Stage og Kamill", skrev Mattias Tesfaye på twitter i sin undskyldning sent mandag aften.

Se også: Minister med kæmpe FCK-sviner

Se også: FCK kræver undskyldning fra minister efter tweet

Se også: Inter slår tyskere og booker semifinale i Europa League

Se også: Manchester United slår FCK ud af Europa League efter forlænget spilletid

654 kommentarer
Vis kommentarer