Ståle skælder ud: Trækker spillernes værdi ned

FCK-manager Ståle Solbakken har ikke meget pænt at sige om U21-EM

Ståle Solbakken er ikke begejstret for U21-EM. Foto: Olivia Loftlund.
Ståle Solbakken er ikke begejstret for U21-EM. Foto: Olivia Loftlund.

Ståle Solbakken har som så mange andre haft et øje på U21-EM, der stadig er i fuld gang i Italien, men som bekendt er overstået for Danmarks vedkommende, og FCK-manageren er ikke begejstret.

Et U21-EM bliver ofte omtalt som et perfekt udstillingsvindue for unge spillere, og det er da også et faktum, at diverse scouts valfarter til sådan en slutrunde, men Solbakken kan ikke forestille sig, de går imponeret derfra.

- Det er en blanding af børnefodbold og voksenfodbold, som sjældent giver ret høj kvalitet. Det synes jeg heller ikke, der har været. Der har været mange middelmådige kampe, siger Ståle Solbakken og tilføjer:

- Der er mange gode individuelle spillere, men også spillere, som man ser være præget af, at nogle er lidt slidte. Andre er præget af en lang kamppause, nogle er bange for at blive skadede, fordi de måske har sikret sig et klubskifte.

Artiklen fortsætter under billedet...

Robert Skov fejrer en scoring i FCK-trøjen. Foto: Lars Poulsen.
Robert Skov fejrer en scoring i FCK-trøjen. Foto: Lars Poulsen.

FC København havde Robert Skov og Jonas Wind, og bud skal der helt sikkert nok komme i løbet af sommeren på i hvert fald førstnævnte. Ståle Solbakken forventer dog ikke, at eventuelle købere er ekstra gavmilde i kølvandet på U21-EM.

- Sådan en U21-slutrunde er ofte med til at trække værdien på spillere ned - ikke op, lyder det fra Solbakken.

Tyskland, Rumænien, Spanien og Frankrig er de fire tilbageværende hold ved U21-EM.

Albert Capellas overtager U21-landsholdet efter Niels Frederiksen. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix. Landsholdsfodbold - 26. jun. 2019 - kl. 11:35 Tidligere Brøndby-assistent bliver U21-landstræner

Alberts Capellas (i midten) bliver dansk U21 landstræner. Han bliver præsenteret i dag på et pressemøde hos DBU. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 26. jun. 2019 - kl. 10:17 Her er den nye U21-landstræner

Se også: Kaosklubben har fundet ny cheftræner

Christian Lønstrup blev suspenderet fra sin stilling som cheftræner for FC Roskilde, efter han anklagede flere spillere fra holdet i at have medvirket i matchfixing. Foto: Jens Dresling Sport og Spil 48 vanvittige timer: Lønstrup overhørte det værste til privat fest

60 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere