Ståle står fast: Det kommer ikke til at ske

Ståle Solbakken har svært ved at forestille sig, at han kommer til at træne et andet hold i Skandinavien end FC København

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Norges største fodboldklub, Rosenborg BK, er i øjeblikket i gang med at afsøge markedet efter en cheftræner. Det sker i kølvandet på fyringen af Kåre Ingebrigtsen for tre måneder siden. Siden har Rini Coolen vikarieret, og det har han gjort så fornemt, at han må være et emne som Rosenborg-træner.

Det er Ståle Solbakken helt sikkert også.

I norske medier har der været spekuleret i, at Rosenborg vil forsøge at lokke Ståle Solbakken hjem til Norge, men det får de ikke held med, fastslår FC København-træneren.

- Det kommer ikke til at ske. Jeg træner på mange måder Danmarks Rosenborg og har egentlig ikke behov for at træne et andet klubhold i Skandinavien. Det skulle i så fald være HamKam på et tidspunkt. For mig er der HamKam og Lillestrøm, selv om det er to forskellige klubber, siger Ståle Solbakken, der som aktiv optrådte for begge klubber, til NTB.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ståle Solbakken afviser at træne Rosenborg. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix.
Ståle Solbakken afviser at træne Rosenborg. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix.

FCK-bossen tør ikke spå om, hvor han slår sine folder om ti år.

- Da jeg var 40, sagde jeg, at jeg ville trække mig tilbage, når jeg blev 50. Jeg mente, at ti år i det her galskab var nok, men det bliver lidt et 'drug'. Jeg synes næsten, det bliver værre år for år. Ulempen er, at man arbejder mere og mere og tager tingene tungere og mere voldsomt. Det er lidt dumt og burde være anderledes, siger 50-årige Ståle Solbakken.

FCK med Ståle Solbakken i spidsen tabte sensationelt 1-2 til Vendsyssel søndag.

Se også: Zorniger: Schwäbe har haft nogle svære uger

Se også: Vanvid på Vestegnen: Selvfølgelig er Zornigers job til diskussion

Se også: Viktor Fischer har brug for mirakler

46 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere