Ståle stikker til frysende spiller: Nemmere hvis han kommer til tiden

Aboubakar Keita frøs i Norge, og derfor har FC København sendt ham til Belgien i stedet for

Aboubakar Keita i aktion i en af de få kampe, han har spillet for FC København. Foto: Lars Poulsen
Aboubakar Keita i aktion i en af de få kampe, han har spillet for FC København. Foto: Lars Poulsen

Aboubakar Keita har endnu ikke fået sit gennembrud i FC København. Langt fra endda.

10 kampe står den 21-årige ivorianer noteret for, og det tal bliver ikke højere i løbet af foråret.

Keita har således byttet en lejeaftale med norske Stabæk ud med en lignende aftale i OH Leuven i den næstbedste belgiske række.

Ifølge Ståle Solbakken blandt andet fordi midtbanespilleren frøs i Norge.

- Så synes Keita, det var lidt koldt i Norge, så vi har placeret ham et andet sted, siger Ståle Solbakken til FC Københavns egen tv-kanal i forbindelse med en gennemgang af københavnernes netop overståede transfervindue.

Efterfølgende sendte Ståle Solbakken også en stikpille af sted mod Keita. Eller måske bare et godt råd, hvis man tager de positive briller på.

- Det er vigtigt, at han får fysikken tilbage og kommer til tiden til træning og kampe, så bliver det også nemmere at spille kampene, lyder det fra Ståle Solbakken.

Nordmanden udtrykte ellers store forventninger til Keita, da han indgik aftalen med Stabæk i sommer.

- Han er et stort talent, som vi stadig tror meget på kan udvikle sig rigtigt godt.

- Keita er godt på vej, men han har brug for kampe på et højt niveau, og det får han bedre muligheder for i Stabæk i en stærk liga som Eliteserien. Stabæk har en stærk kultur, som vil være med til at give Keita optimale rammer at udvikle sig i.

- Vi vil naturligvis følge ham tæt og glæder os til at se ham mere i kampe på højt niveau, lød det fra Ståle Solbakken ved den lejlighed.

FCK skrev kontrakt med Keita, da han fyldte 18 år i 2015, og han blev allerede skiftet ind to gange i løbet af den første sæson.

I den følgende sæson blev det også til to Superliga-optrædener, men i håbet om mere spilletid blev han udlejet til svenske Halmstad, hvorfra han vendte retur til København i januar sidste år.

I august blev han så sendt videre til Stabæk, men den udlejning holdt kun en enkelt halvsæson.

Ståle Solbakken under FCK's træning i Dubai. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken under FCK's træning i Dubai. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Ekspert: Tre klubber vinder transfervinduet

Se også: Derfor er Premier League historisk sløv

Nicolai Poulsen er opfostret i Randers FC en klub, der ikke kan udstå AGF. Nu tager han turen til De Hvide. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Det forbudte skifte - derfor er ny AGF'er kontroversiel

 

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere