Ståle støtter Fischer i 'homosag'

Ifølge FCK-manager Ståle Solbakken sætter Viktor Fischer fokus på et stort problem i fodbolden

FC Københavns Viktor Fischer får opbakning af sin manager, Ståle Solbakken, efter at fodboldstjernen har sat fokus på homofobiske tilråb og sange.

FCK-manageren ser det som et problem for fodbolden.

- Jeg tror, at Viktor Fischer først og fremmest tager denne kamp på vegne af fodbolden. Ikke for sig selv. Det hører ikke hjemme i 2019, siger Solbakken til det norske medie NRK.

Da FC København søndag havde slået OB 1-0 på udebane i Superligaen, brokkede Viktor Fischer sig over homofobiske tilråb fra nogle af hjemmeholdets tilskuere.

Ifølge 24-årige Fischer var det ikke første gang, at han oplevede det på fynboernes hjemmebane, og han opfordrede derfor til handling.

- Han gik til modangreb verbalt og med kropssproget efter kampen. Han fik sat foden ned over for noget, som ikke må ske på fodboldstadioner eller i samfundet i det hele taget, siger Ståle Solbakken.

En stor debat fulgte mandag, hvor Dansk Boldspil-Union (DBU), Divisionsforeningen, Spillerforeningen og fanklubberne sammen tog afstand fra tilråbene.

Men efter mandagens opgør mellem FC Nordsjælland og Brøndby i Farum blussede debatten op igen.

Efter kampen sang en gruppe fans fra Brøndby nemlig sangen "Fischer, han er gay", hvilket oversat til dansk betyder, "Fischer, han er bøsse".

Det fik Brøndby til at skrive på sin hjemmeside, at det var uacceptabelt og skuffende, og senere opfordrede Brøndby Support, til handling fra fansene for at stoppe det.

Ståle Solbakken håber, at der kommer mere åbenhed om homoseksualitet inden for fodbold.

- Hvis flere er åben om det, ville det nok være det bedste for alle, siger Ståle Solbakken.

Se også: Brøndby-fans reagerer: Stop nu den homofobi

Se også: Premier League-stjerne knaldet for spritkørsel

Viktor Fischer provokerede de fynske fans efter de havde sunget homofobiske sange til ham. Foto: Lars Rønbøg. Superligaen - 8. apr. 2019 - kl. 15:41 Her er beviset: Det sang de om Fischer

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere