Ståle tændte af til træning: Måtte undskylde over for målmand

Ståle Solbakken berygtede temperament gik for nylig ud over tredjemålmand Kim Christensen, som dog hurtigt fik en undskyldningen af nordmanden. Det fortæller FCK-manageren i podcasten Heia Fotball

Ståle Solbakken var ikke tilfreds med Kim Christensen under en træning, men undskyldte efterfølgende. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken var ikke tilfreds med Kim Christensen under en træning, men undskyldte efterfølgende. Foto: Lars Poulsen

Ståle Solbakkens temperament er velkendt, og selv om FCK-manageren på sine lidt ældre trænerdage er blevet en smule mere afdæmpet, kan han stadig tænde af.

Det fortæller den 49-årige nordmand i NRK’s podcast Heia Fotball.

I podcasten afslører Solbakken, at det ikke er længe siden, at temperamentet løb af med ham, og at det ved den lejlighed gik ud over tredjemålmand Kim Christensen.

- Nogle gang får du sagt og gjort ting, hvor du skal og bør bede om en undskyldning.

- Sidste gang, jeg gav en undskyldning, er ikke så længe siden, fortæller en åbenhjertig Solbakken om den mandag på FCK’s træningsanlæg på Frederiksberg, hvor han røg lidt for langt op i det røde felt.

Ståles temperament gik udover Kim Christensen under en træning på 10'eren. Foto: Ernst van Norde
Ståles temperament gik udover Kim Christensen under en træning på 10'eren. Foto: Ernst van Norde

- Jeg var med til træningen sammen med reserverne. De spillere, der havde været i kamp, restituerede, og vi andre spillede fire mod fire og fem mod fem.

- Mit hold tabte, og jeg skældte vores tredjemålmand ud så voldsomt og længe, at jeg bagefter måtte gå ned i styrkerummet, hvor han var, og sige ’Kim, i dag gik jeg alt for langt. Du er stadig en god målmand, og du skal bare glemme alt, hvad jeg har sagt’, fortæller Ståle Solbakken med et grin.

I podcasten fortæller FCK-bossen, at han med årene er blevet mere rolig, og at det ikke har nogen effekt, hvis man hæver stemmen for ofte:

- Sådan er det med alt. Hvis du gør det for ofte, så virker det ikke. Man skal være sig selv på godt og ondt, men har man et lidt for løbsk temperamentet for ofte, har det ingen virkning. Sådan er det bare.

I den over en time lange udsendelse fortæller FCK-manageren også om en anden episode, hvor blodet kogte, og dengang var det ikke bare en trejdemålmand, at det gik ud over.

I efteråret 2010 fik FC Barcelona-træner Pep Guardiola en legendarisk norsk peptalk i Parken.

Nogle uger forinden havde Solbakken irriteret den spanske mestertræner, da han på pressekonferencen efter Champions League-nederlaget til Barcelonas kaldte Barça-målmand Pinto for ’et råddent æble i kurven’.

Ståle og Guardiola var i clinch efter Champions League-kampen mellem FCK og Barcelona i 2010. Foto: TV3 Sport
Ståle og Guardiola var i clinch efter Champions League-kampen mellem FCK og Barcelona i 2010. Foto: TV3 Sport

Pinto havde på Camp Nou fløjtet, da César Santin var alene igennem og havde chancen for at udligne. Målmandens fløjt resulterede i, at brasilianeren stoppede op, fordi han troede, at han var offside.

Det kostede Pinto to spilledages karantæne, og det havde Pep Guardiola ikke glemt, da han kom til København senere på sæsonen.

- Før kampen kom vi samtidig op fra omklædningsrummet, og jeg kunne mærke, at han var rigtig irriteret på mig. Det var ikke noget smil eller glimt i øjet.

- Vi spiller vores livs kamp og spiller 1-1 mod Messi og syv-otte verdensmestre, og da han (Guardiola, red.) takker mig for kampen, siger han ’now you can go to the fucking UEFA again’.

- Så vil jeg forklare, at der én mand, der skal føle sig snydt her. Det er César, ikke Pinto.

- Jeg synes, at han er arrogant, og jeg har masser af adrenalin i kroppen, så da vi er halvvejs nede mod omklædningsrummet, klikker det lidt for mig og for ham, og der var en clinch, siger Solbakken og tilføjer, at han ikke er sikker på, at Guardiola havde vundet, hvis det var endt i en boksekamp…

Den norsk-spanske fejde var dog ikke større, end at stridsøksen hurtigt blev begravet. Et års tid senere talte de to fodbold i over tre timer i en sen nattestund på et hotel i Köln.

Solbakken var træner i FC Köln, og Guardiola var i byen, fordi FC Barcelona skulle møde Leverkusen i Champions League.

- For ham var de to nobodies (Solbakken og daværende FCK-assistent Bård Wiggen, red.), der havde bedt om audiens.

- Men det var stort for os. Fodboldfagligt fik vi stort udbytte, og han brugte næsten hele natten. Det var mig, der efter tre og en halv time måtte sige, at nu takker vi af, fortæller Solbakken til Heia Fotball.

Tom Høgli er en særdeles populær herre i FCK-truppen. Foto: Jens Dresling
Tom Høgli er en særdeles populær herre i FCK-truppen. Foto: Jens Dresling

Han afslører også, at han inden sit ja til Wolverhampton afslog lukrative tilbud fra Anderlecht og Club Brugge, og at landsmanden Tom Høgli er blandt de mest professionelle og sympatiske spillere, som han nogensinde har været træner for:

- Han er en af de spillere, som jeg oplevet, der har haft den største respekt i spillergruppen uden nødvendigvis at have været blandt de allerbedste spillere.

- Tom er blandt de bedste i omklædningsrummet og i truppen.

Du kan høre hele Heia Fotballs afsnit med Ståle Solbakken her.

Står går jubel-amok:

Foto: SNTV / Skærmfoto Intl. fodbold - 8. jun. 2017 - kl. 19:19 Se tv-klippet her: Landshold nægter ét minuts stilhed for terror-ofre

Alexander Jakobsen vil gerne begrave kælenavnet Mini-Ronaldinho, og Viborg-spilleren håber, han kan spille sig ud af brasilianerens imponerende skygge. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Husker du? De glemte fodboldstjerner

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen