Ståle tager ingen chancer: Henter ny målmand

FCK har hentet den 33-årige ungarer László Köteles på en fri transfer. Han skal resten af sæsonen være backup-målmand i hovedstaden

FCK har hentet László Köteles på en fri transfer. Han skal resten af sæsonen være målmandsreserve i den københavnske klub. Foto: AP Photo/Yves Logghe
FCK har hentet László Köteles på en fri transfer. Han skal resten af sæsonen være målmandsreserve i den københavnske klub. Foto: AP Photo/Yves Logghe
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

FCK-manager Ståle Solbakken har været på 'indkøb' uden for transfervinduets åbning.

Københavnerne har hentet den 33-årige ungarske målmand László Köteles på en fri transfer. Han skal resten af sæsonen være gardering for Stephan Andersen, der efter Robin Olsens skulderskade er førstevalg mellem stængerne i hovedstaden.

- Efter Robins skade besluttede vi at hente en gardering ind for resten af sæsonen, og vi har i László Köteles fundet en erfaren keeper, der har spillet både Champions League og Europa League for Genk.

- Vi har stor tillid til de målmænd, vi har, men vi tør ikke tage nogle chancer i forhold til eventuelle skader eller karantæner, så vi er tilfredse med, at vi nu igen er dækket solidt ind, mens Robin er ude, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Köteles har været i Genk siden 2010, men fik i januar ophævet sin aftale med den belgiske klub. Og derfor kan han skrive kontrakt med FCK, selv om transfervinduet for længst er lukket.

FCK fik Robin Olsen skulderskadet i torsdagens kamp i Hobro. Den svenske landsholdskeeper er ude de næste to måneder, og derfor rådede FCK kun over Stephan Andersen og Kim Christensen.

38-årige Christensen har dog ikke spillet Superliga-fodbold siden foråret 2014, og det er også i det lys, at aftalen med László Köteles skal ses.

Efter sommerferien kommer Horsens' Jesse Joronen til København, hvor han er udset til at afløse Robin Olsen, som FCK planlægger at sælge efter sæsonen.

Årets dribletur: Fischer tager røven på tre

Han er for god til Superligaen: Det bedste jeg har set

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+