Søndag står Kamil Wilczek for første gang overfor sin tidligere klub og holdkammerater.
Det bliver et specielt møde i Parken, fordi der ikke er nævneværdigt med tilskuere på tribunerne.
Wilczek kommer i hvert fald ikke til at opleve samme tryk, som han vil opleve, hvis han på et tidspunkt vender retur til et fyldt Brøndby Stadion.
Ståle Solbakken vidste, at det var kontroversielt, hvad han havde gang i med købet af polakken.
Derfor har FCK-træneren forståelse for de reaktioner, der siden er kommet fra klubbens fans.
For indkøbet af Kamil Wilczek deler vandene blandt klubbens fans.
- Vi har hentet en knaldgod boksspiller, som vi mangler, for ganske små penge. Det er rigtig nok ikke med videresalgsklausul, men vi får en boksspiller, som vi ved, har præsteret for kort tid siden i Danmark, for under en million euro (ca. 7,5 millioner kroner).
- Både Kamil og jeg er gået ind til det med åbne øjne. Jeg spurgte ham, om han var klar over, hvad der kommer til at ske. Han var iskold i forhold til det. Han har arbejdet hårdt hver dag, siger Ståle Solbakken og slår fast:
- Kamil har et job at gøre med at overbevise ...
- Jeg har stor respekt for Brøndby-fans, der mener, at han har forrådet dem. Men jeg har også stor respekt for FCK-fans, der siger, at det her burde jeg ikke have gjort.
- Men det er nu engang sådan, at vi tror, at det kommer til at virke, fastslår Ståle Solbakken.