Ståles særpægede hyldest: - En vældig stor røv

Med to flotte oplæg havde Jonas Wind stor andel i, at FCK endelig vandt på kunstgræsset i Farum. Den unge angriber har ifølge manager Ståle Solbakken det meste, der skal til - på trods af han har arvet sin fars krop

3-0! Robert Skov scorer på ny konge-assist fra Jonas Wind. Video: Discovery Networks Danmark

FARUM (Ekstra Bladet): Når Jonas Wind er i det spillehumør, er det intet problem at winde. Heller ikke selvom underlaget er lavet af plastik og ligger i Farum.

FC København fik brudt deres FCN-kompleks og vandt for første gang i over seks år - 2199 dage for at være helt præcis - på kunstgræsset i det nordsjællandske.

Dengang sad Jonas Wind på langsiden som FCK-fan, 2. påskedag var han på banen som FCK-angriber

Og selvom han ikke fik scoret, var han manden bag gewindsten.

Manglede muskler
I 1. halvleg lagde han uselvisk op til Viktor Fischers føringstræffer, og efter pausen spillede han med en genial aflevering Superliga-topscorer Robert Skov fri til scoring.

- Jeg får vist noget af det, jeg kan. Jeg får vist, at jeg ikke bare er den typiske angriber, men også kan gå med i spillet og spille de andre gode.

- Mon ikke jeg kunne have sparket den første ind selv, men ud af øjenkrogen så jeg, at Viktor var fri og havde en endnu bedre mulighed for at sparke den ind, sagde den 20-årige FCK-angriber, der i foråret har spillet sig fast ind blandt Ståle Solbakkens 11 foretrukne.

Han var ude den første del af sæsonen med en alvorlig fibersprængning og måtte igennem et langt genoptræningsprogram, der testede managerens tålmodighed.

Solbakken ville gerne bruge den unge angriber, men Winds unge krop manglede muskler.

- Han var for stor i forhold til muskelmassen. Han er jo rent kropsligt søn af Per (team manager, red.). Det er det, der problemet…

- Han skulle bygges op, og jeg må rose sundhedssektoren, som jeg ellers var hård mod, sagde nordmanden, der også havde god grund til at rose sin unge angriber efter den overbevisende 3-0-sejr i Farum.

Jonas Wind og de øvrige FCK'ere fejrer en sjælden sejr i Farum. Foto: Jens Dresling
Jonas Wind og de øvrige FCK'ere fejrer en sjælden sejr i Farum. Foto: Jens Dresling

Jonas Wind er ifølge Solbakken tæt på at være en komplet angriber.

Han har kun én mangel, som givetvis også kan tilskrives dårlige gener fra FCK’s team manager...

- Han har alt undtagen hurtighed. Men den hurtighed, han mangler i fødderne, har han i hovedet, lød det fra Solbakken, der sammenlignede Wind med en af sine store helte, Liverpool-legenden Kenny Dalglish.

- Jonas har lidt af det samme. En vældig stor røv… Han er svær at komme ind på og er hurtigere i hovedet end de andre.

- De første to-tre meter har han i hovedet. Han er en god link-spiller, og pasningen i 2. halvleg er genial. Vi ser et stort potentiale i ham, og det er også grunden til, at vi har givet ham en femårig kontrakt.

Kuldegysninger
Med sejren tog FCK endnu et stort skridt mod mesterskabet, og for Jonas Wind vil det være ekstra specielt at kunne hæve pokalen.

- Det ville være rigtig stort. Jeg får næsten kuldegysninger, når jeg snakker om, hvad der kan ske.

- Jeg har set trofæet blive løftet mange gange i Parken, og det ville være stort, hvis jeg også kunne gøre det, sagde Wind, der modsat sin norske træner ikke har det store problem med kunstgræsset i Farum:

- Jeg er fra den generation, der har spillet på kunst i seks ud af 12 måneder. Jeg har det fint med det, selvom jeg foretrækker græs.

Se også: Brød Farum-forbandelsen: Første sejr i 2199 dage

Se også: Ståle i nyt hårdt angreb: - Det er en skændsel!

FC Roskildes farlige angriber Emil Nielsen er flyttet hjem til sine forældre, hvor han bor på et lille værelse. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer bor på syv kvadratmeter hjemme hos sine forældre

Al Hadji Kamara har været i forrygende form for Vendsyssel. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan lande en permanent aftale med den nye Superliga-bomber? Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Kaos kan koste aftale med super-bomber

44 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere