Stage om brandattentat: - Kommer ikke til at tale om det

FCK's præstations-pyskologiske konsulent har talt med Jens Stage om den voldsomme tid, som midtbanespilleren er gået igennem. Selv ønsker den tidligere AGF'er ikke udtale sig om lige det

Der var heldigvis ingen personskade, da Jens Stages lejlighed i Aarhus blev udsat for et brandattentat. Video/foto: pressefotos.dk/Øxenholt Foto

PARKEN (Ekstra Bladet): Der blev uddelt mange kærlige kram til de nu tidligere holdkammerater, og Jens Stage stod da også med en AGF-trøje over skulderen efter sin første hjemmekamp i Parken som FCK’er.

Den havde han fået af vennen Mustapha Bundu, og det er tydeligt, at den 22-årige midtbanekriger fortsat er meget afholdt i AGF-truppen.

Det er han også blandt hovedparten af AGF-publikummet.

Stage fik klapsalver, da han gik ind fra opvarmingen før fredagens kamp, og der var blomsterbukketter fra både FCK- og AGF-tilhængerne.

- Det var pænt af dem. Der var gaver fra begge fans, men jeg er skilsmissebarn, så det er jeg vant til, sagde Jens Stage efter FCK’s 2-1-sejr over hans tidligere klub.

For århusianeren var det en speciel oplelvelse at blive sat ind mod den klub, han altid har holdt med, og der var da også AGF-tilhængere, da lavede mindre pæne håndfagter, da den tidligere Århus-kaptajn kom ind.

- Jeg kan godt lide at skilles på god fod. Jeg er skiltes på en god måde med gutterne, og jeg håber, at det også kan ske med fansene.

- Men det er der to om at bestemme. Nogle syntes, at det er godt, andre er lidt imod det - og det skal de også have lov til, sagde ugens mest omtalte Superliga-spiller.

Jens Stage fik den sidste halve time mod sin tidligere klub. Her er han i duel med Mustafa Amini. Foto: Lars Poulsen
Jens Stage fik den sidste halve time mod sin tidligere klub. Her er han i duel med Mustafa Amini. Foto: Lars Poulsen

I sidste weekend blev hans lejlighed i det centrale Aarhus udsat for et brandattentat, og en 23-årig mand er foreløbig varetægtsfængslet.

Det havde Jens Stage dog ikke lyst til at tale om:

- Jeg har aftalt med min familie, at jeg ikke kommer til at tale om det. Hvis I har et par gode spørgsmål omkring GF, skal jeg nok svare på dem.

Han havde håbet at starte inde mod sin tidligere klub, men erkender også, at konkurrencen på midtbanen er hård.

Han kalder Zeca og Rasmus Falk for Superligaens to bedste centrale midtbanespillere, og han skal med egne ord lægge nogle procenter på, før han kommer helt derop.

- Men forhåbentlig skal vi spille rigtig mange kampe, og det skal jeg forhåbentlig også. Der skal nok blive nogle kampe til mig, sagde Jens Stage, der var lettet over, at en hektisk uge endelig er ved at være forbi:

- På en måde har jeg glædet mig totalt meget til den her kamp, men på en anden måde har jeg også glædet mig totalt meget til, at det var slut, og vi havde vundet.

Jens Stage og Victor Nelsson er kommet til FCK i sommerpausen. Den ene under noget mere dramatik end den anden. Foto: Lars Poulsen
Jens Stage og Victor Nelsson er kommet til FCK i sommerpausen. Den ene under noget mere dramatik end den anden. Foto: Lars Poulsen

Manager Ståle Solbakken fastslog, at det var en 100 pct. sportslig vurdering, der lå bag hans beslutning om at starte med nyindkøbet fra AGF på bænken.

Men nordmanden fortalte også, at Stage i ugens løb har talt med FCK’s præstations-pyskologiske konsulent, Martin Langagergaard, om sidste weekends voldsomme episode:

- Vi har haft Martin på det, og han er en fornuftig mand. Jens har egentlig været rolig, men du er jo ikke menneske, hvis ikke du lader lidt trænge ind. Han er trods alt bare 22 år.

Der var heldigvis ingen personskade, da Jens Stages lejlighed i Aarhus blev udsat for et brandattentat. Foto: PRESSE-FOTO.DK/Ritzau Scanpix
Der var heldigvis ingen personskade, da Jens Stages lejlighed i Aarhus blev udsat for et brandattentat. Foto: PRESSE-FOTO.DK/Ritzau Scanpix
 

Ståle Solbakken storroste Stage efter indhoppet mod OB i premieren, men den nye FCK 6’er havde det sværere fredag aften mod sin tidligere klub.

- Det var ikke den nemmeste kamp at komme ind i, og han spillede lidt mere vildt. Men jeg synes, at han har haft en fin start i klubben, sagde Solbakken efter 2-1-sejren, der var ganske fortjent, selvom det blev lidt for spændende efter FCK-managerens smag i de sidste minutter, da AGF jagtede udligningen.

Se også: Suverænt Fischer-show i Parken

Se også: Dansk talent skal træne med Ronaldo

Angrebet på Jens Stages lejlighed er heldigvis et særsyn i dansk fodbold. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Hooligan-ekspert rystet over angreb: Det er helt uden sammenligning!

Joachim Andersen sætter her sin signatur på aftalen med Lyon. Privatfoto Sport og Spil Bagom kæmpe-transferen: Sådan blev Joachim Danmarks dyreste

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere