Stephan A efter derby: Fik kun én lighter denne gang!

FCK-målmand Stephan Andersen var tilbage på sin tidligere hjemmebane og var vidne til næsten eksemplarisk opførsel fra Sydsiden

Stephan Andersen behøvede ikke at dukke sig så meget denne gang. (Foto: Jens Dresling)
Stephan Andersen behøvede ikke at dukke sig så meget denne gang. (Foto: Jens Dresling)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Det var på alle måder en rolig arbejdsdag for Stephan Andersen på Brøndby Stadion.

FC København-målmanden med en fortid på Vestegnen blev kun tvunget til en redning i løbet af de 90 minutter af 0-0-kampen, og der var heller ikke mange kasteskyts at forholde sig til denne gang.

Se også: Agger om pippende Sviatchenko: Hurtigere på tasterne end på banen

I de to klubbers møde for en måneds tid siden blev han overdænget med mønter og lightere, men Sydsiden opførte sig næsten eksemplarisk denne gang.

- I bund og grund var det stille og roligt. Der var ikke så mange Zippo-lightere denne gang. Der var kun en enkelt.

- Nu fik de en ordentlig bøde sidst, så det ville være idioti at gøre det igen, men det er da glædeligt, at der ikke var mere, sagde FCK-keeperen, der til gengæld blev overdænget af skældsord, da han i 2. halvleg stod få meter fra den blågule tribune.

Se også: Efter Agger-albue: Her er Zankas version

- Jeg var godt klar over, at jeg ikke ville blive modtaget med kyshånd. Men jeg har intet imod, at de råber og skriger og sviner mig til. Det er helt fint. Det gør bare stemningen bedre, sagde landsholdsmålmanden.

Du kan se højdepunkter fra kampen her:

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere