Tidligere lørdag kvalificerede Jesper Lindstrøm og Brøndby IF sig til semifinalen i FIFA 20-turneringen Stay and Play Cup, og blandt de sidste fire er også FC København, der er repræsenteret ved Mohamed Daramy.
Lørdag aften vandt FCK-talentet 3-1 over FC Porto i kvartfinalen, og det betyder altså, at Daramy også skal i aktion søndag, når der afvikles semifinaler og senere finale i FIFA-turneringen.
FC Porto var repræsenteret ved angriberen Fabio Silva, men han kunne altså ikke stille noget op mod Daramy, der tidligere i turneringen har ekspederet HJK Helsinki og AFC Ajax ud. Dame N'Doye, Rasmus Falk og Jonas Wind scorede for Daramy og FCK.
Mohamed Daramy skal i semifinalen møde svenske AIK med Nabil Bahoui bag controlleren.
Den anden semifinale er også et dansk-svensk anliggende mellem Jesper Lindstrøm og Djurgårdens Jesper Karlstrøm, der lørdag besejrede Liverpool-stjernen Trent Alexander-Arnold i kvartfinalen.
Dermed kan det altså være, at finalen i FIFA 20-turneringen bliver et opgør mellem rivalerne fra FC København og Brøndby IF.
Træner kritiserer Sisto: Gik direkte mod vores og regeringens ordre