Storroser Wilczek: - Fantastisk!

FCK-anfører Zeca er vild med sin nye holdkammerat Kamil Wilczek, der allerede er noteret for fire fuldtræffere som FCK'er

En lang tå fra Wilczek bringer FCK i front. Video: Discovery

PARKEN (Ekstra Bladet): Fire kampe, fire mål - og chancer til mindst det dobbelte.

Kamil Wilczek har fået en god start på tilværelsen som FCK-angriber og slog til med både en scoring og et oplæg, da københavnerne torsdag aften med en 3-0-sejr sendte hans tidligere klub Piast Gliwice ud af Europa League-kvalifikationen.

Wilczek bragte med et typisk Wilczek-mål FCK i front efter 14 minutter og lagde i begyndelsen af anden halvleg op til Jonas Winds 2-0-scoring.

Han havde kort efter en friløber, men sparkede noget ukarakteristisk over mål.

Det levede FCK med, selv om afslutningen på kampen mod polakkerne blev mere rodet og nervøs, end manager Ståle Solbakken brød sig om.

- Det var helt unødvendigt, og det skal vi gøre bedre. Det var, som om vi troede, at det ville gå af sig selv og gik og ventede på slutsignalet, sagde Solbakken, der var nogenlunde tilfreds med den første time af opgøret mod Gliwice og helt tilfreds med sin nye 9'er:

- Kamil har vist en stærk mentalitet både på og uden for banen. Han har noget tilstedeværelse i feltet, og så er han blevet bedre til at tage løbene bag forsvarskæden, så han også får andre type chancer.

- Han er alene med målmand mod Brøndby, og han var det i dag. Wilczek har lederegenskaber. Han er stille, men bruger sin fysik og gør et godt job for holdet.

Kampens bedste billeder af fotograf Lars Poulsen

1 af 16  FCKs Rasmus Falk angriber.
2 af 16  Viktor Fischer fyrer løs.
3 af 16  FCKs Kamil Wilczek tryller.
4 af 16  Kamil Wilczek har scoret til 1-0 for FCK.
5 af 16  Kamil Wilczek har scoret til 1-0 for FCK.
6 af 16  En lettere ophidset Ståle Solbakken på sidelinien.
7 af 16  FCKs Jonas Wind har scoret til 2-0. Kamil Wilczek jubler med.
8 af 16  FCKs Jonas Wind tager hånden til hjælp.
9 af 16  FCKs Kamil Wilczek stoppes effektivt af Jakub Czerwinski.
10 af 16  FCKs Kamil Wilczek fyrer løs
11 af 16  FCKs Viktor Nelsson i kamp med målmand Karl-Johan Johnsson.
12 af 16  FCKs Jonas Wind kæmper.
13 af 16  FCKs Jonas Wind når højest.
14 af 16  FCKs Jonas Wind når højest.
15 af 16  FCK muren Jens Stage, Kamil Wilczek, Jonas Wind og Carlos Zeca holdt til presset.
16 af 16  Pep Biel scorer til 3-0 for FCK i sidste sekund.

Kamil Wilczek har også i FCK vist sig som en killer i feltet og ligner en mand, der kommer til at score mange mål i denne sæson.

Det kan også blive nødvendigt, for bagude har FCK problemer og var usandsynligt heldige med ikke at indkasseremål mod Piast Gliwice.

Også FCK-kaptajn Zeca havde efter 3-0-sejren roser til holdkammeraten, der i sidste sæson løb rundt i den gule Brøndby-trøjen:

- Vi kendte hans kvaliteter, før han kom, og vi er meget glade for at have ham her. Vi håbede, at han ville få en start som denne, og det gjorde han også selv.

- Han har været fantastisk. Det er godt, at han fra start scorer for os. Det giver ham selvtillid, og jeg håber bare, at det fortsætter sådan.

FC København er med sejren klar til playoff-runden i Europa League. Her møder de torsdag i næste uge kroatiske Rijeka, der sendte ukrainske Kolos Kovalivka ud efter forlænget spilletid.

Vinder FCK kampen i Parken, er de klar til gruppespillet i Europa League og er som minimum sikret 50 mio. kr. i indtægter.

Kamil Wilczek scorede mod sin tidligere klub Piast Gliwice, da FC København gik videre i Europa League-kvalifikationen. Foto: Lars Poulsen FC København FC København slår Piast Gliwice 3-0 i kvalifikationen til Europa League

Liverpool-spillerne var iført deres udebanedragter i Liga Cup-kampen mod Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix Engelsk fodbold Vild målfest

Holdkammeraterne omfavner Javi Martinez efter spanierens scoring til 2-1. Foto: Tibor Ilyes/Reuters Intl. fodbold Ny stor titel til Bayern

Den tidligere AGF- og Horsens-angriber Kasper Junker sendte kortvarigt Bodø/Glimt på vinderkurs torsdag. Foto: Daniele Mascolo/Reuters Europa League Dansk kasse i storkamp

186 kommentarer
Vis kommentarer