Superliga-stjerne har fremtiden på plads i FCK: - Har nogle unikke evner

Rasmus Falk har forlænget sin aftale med københavnerne, så den nu løber frem til sommeren 2022

Rasmus Falk flyver videre i FC København. Den 26-årige fynbo har netop forlænget sin kontrakt. Foto: Jens Dresling
Rasmus Falk flyver videre i FC København. Den 26-årige fynbo har netop forlænget sin kontrakt. Foto: Jens Dresling

Der er andre, der er løbet med overskrifterne i denne sæson, men Rasmus Falk er en af hverdagens helte i FC København.

Selv om fynboen rent målmæssigt står i skyggen af Robert Skov og Viktor Fischer, har han sin pæne andel i FCK’s øjeblikkelige succes og er et af manager Ståle Solbakkens sikre kort.

Derfor er nordmanden også glad for, at Falk ingen planer har om at forlade København lige med det samme.

For FC København og Rasmus Falk er netop blevet enige om at forlænge samarbejdet, så den 26-årige midtbanespillers aftale nu løber helt frem til sommeren 2022.

- Rasmus har fra dag et vist sit værd i FCK, hvor han også har bevist, at han kan spille med på internationalt niveau.

- Han var lidt uheldig med en langvarig skade, da han for alvor peakede omkring Ajax-kampen, men han har bygget sig op igen, og han har nogle unikke evner i dansk fodbold i forhold til sit spil i små rum, som giver vores spil nogle ekstra dimensioner, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Rasmus Falk kom til den københavnske klub i sommeren 2016 på en fri transfer fra OB og er foreløbig noteret for 108 kampe i FCK-trøjen.  

Han kan dække flere pladser, og på trods af at han rent fysisk ikke er blandt de største, fylder han overraskende meget på banen og har vist, at han også kan gøre sig gældende på den centrale midtbane.

Rasmus Falk er en vigtig mand for manager Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen
Rasmus Falk er en vigtig mand for manager Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen

Rasmus Falks kontrakt stod til at udløbe i sommeren 2020, men med forlængelsen er der kommet ro på for begge parter.

FCK har sikret sig, at Falk ikke smutter gratis, og man er næppe helt galt på den, hvis man gætter på, at planen er et salg til udlandet enten i sommeren 2020 eller i januar 2021.

- Jeg er superglad for at forlænge min aftale med FCK. Jeg har fra start følt mig godt tilpas i klubben, og jeg har allerede haft mange store oplevelser her med titler og europæisk fodbold.

- FCK er en klub på internationalt niveau, hvor der bliver stillet tårnhøje krav til at præstere og levere resultater hver eneste uge.

- Det, synes jeg, stadig er inspirerende og udfordrende, og det ser jeg frem til fortsat at være en del af fremover, siger Rasmus Falk, der har vundet et dansk mesterskab og en pokaltitel med FCK, ligesom han har spillet Champions League-gruppespil en gang og to gange Europa League-gruppespil.

Rasmus Falk og FCK fører Superligaen tre point foran de forsvarende mestre FC Midtjylland før efterårets sidste runde.

Se også: FCK-boss revser FC Midtjylland-fiasko: - Pisser os voldsomt af

Foto: Ole Martin Wold/ Ritzau Scanpix Skandinavien - 11. dec. 2018 - kl. 16:46 Bendtner må droppe Rosenborg-tur: Tvunget til København

Se også: Brat opvågen efter Superliga-nedtur: Havde jeg aldrig troet kunne ske for os

Uffe Bech har haft et svært efterår i Brøndby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Mestrene dropper interesse for Brøndby-spiller

88 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere