Superliga-topscoreren slår fast: Jeg bliver her!

Robert Skov kommer ikke til at skifte væk fra FC København allerede i dette transfervindue. Efterårets store profil har ikke travlt og mener stadig, at han kan udvikle sig i hovedstaden

Udlandet må vente. Superliga-topscorer Robert Skov ønsker at blive i FC København. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Udlandet må vente. Superliga-topscorer Robert Skov ønsker at blive i FC København. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Manager Ståle Solbakken og Rober Skov er rygende enige: Superligaens topscorer skal ingen steder!

18 Superliga-mål har vakt opsigt, og blandt andet den tyrkiske storklub Fenerbahce er meldt interesseret i FCK-kometen, men han har ingen intentioner om at forlade hovedstadsklubben allerede nu.

- Det er 100 pct. min holdning. Jeg bruger ikke tid og energi på det. Jeg har mit fokus på det, jeg kan gøre noget ved.

- Det er stadig skridt at tage her, og jeg har ingen stress. Jeg spiller i FC København, og det er jeg rigtig glad for, siger Robert Skov til Ekstra Bladet.

Han er - i lighed med holdkammeraten Jonas Wind - blevet fritaget fra U21-landsholdets træningstur til Mexico, så han i stedet kan være fuldt med i FCK’s opstart.

- Det er helt fint og også helt fint med Niels (Frederiksen, red.), som jeg har forstået det, siger Robert Skov, der kom til FC København sidste vinter fra Silkeborg.

Det er stadig planen, at den 22-årige kantspiller skal være en del af det danske U21-landshold, der til sommer skal spille EM i Italien.

Se også: Dyrt FCK-flop jagter spilletid: - Jeg kan blive, jeg kan skifte

Se også: Nu forklarer Ståle fravalg: 'Det handler om menneskesyn og diskrimination'

Se også: Brøndby-keeper afslører: Det blev starten på min nedtur

Storaktionærerne Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen på Parkens generalforsamlingen i 2015. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Spillet om FC København: Sådan foregår krigen i kulissen

119 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere