Annonce:
Annonce:

Svarede igen på chikane: - Jeg fyrede det sidste af

FCK'erne blev vækket af fyrværkeri og en brandalarm natten til torsdag, men Jonas Wind fik sig en eftermiddagslur og sendte derefter IFK Göteborg ud af Europa League

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

GÖTEBORG (Ekstra Bladet): IFK Göteborg-tilhængerne gjorde alt for at forstyrre FCK’erne opladning til Europa League-kampen på Ullevi.

Der blev både fyret fyrværkeri af og udløst en brandalarm, så FCK’erne natten til torsdag måtte gå ned fra 26. etage.

Jonas Wind indrømmede, at han ikke den bedste søvn, men det var ham, der alligevel sendte det sidste stykke fyrværkeri af sted i Göteborg.

Med sin hovedstødsscoring sørgede han for, at IFK er færdige i Europa, mens FCK får en chance mere.

- Ja, du kan godt skrive, at jeg fyrede det sidste fyrværkeri af, sagde FCK-matchvinderen med et smil til Ekstra Bladet efter den hårdt tilkæmpede 2-1-sejr, der kom oven på en urolig nat.

- Jeg tænkte, hvad fanden sker der. Det er en del af gamet, men selvfølgelig var det irriterende.

Annonce:

- Det var godt, at man kunne få sig en lur i løbet af dagen, sagde Jonas Wind, der ikke havde sin bedste kamp, men viste sin store værdi for FCK-holdet med sin scoring fem minutter i lukketid.

Artiklen fortsætter under billedet..

Jonas Wind i aktion mod IFK Göteborg. Foto: Lars Poulsen
Jonas Wind i aktion mod IFK Göteborg. Foto: Lars Poulsen
 

- Vi skulle nok have udnyttet nogle af vores chancer før det og ikke kommet derud, hvor vi kom bagud med et kvarter igen.

- Mange havde sikkert katastrofe-overskriften klar, og jeg tænkte, at det fandeme var løgn. Efter så mange chancer til os, scorede de på deres første, men vi bevarede troen og fik det vendt.

- Det kunne være endt rigtig galt, men vi stod sammen og kæmpede alle mand. Det var stærkt, sagde FCK-angriberen, der godt var klar over, at der havde været dømt krise, hvis det var gået galt:

- Det havde godt nok været sløjt, hvis vi røget ud nu, men en sejr luner altid og giver os et boost inden derbyet på søndag.

Artiklen fortsætter under billedet..

Ståle Solbakken havde det hårdt på sidelinien de sidste minutter. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken havde det hårdt på sidelinien de sidste minutter. Foto: Lars Poulsen
 

Annonce:

FCK-manager Ståle Solbakken kaldte sit holds præstation for gennemsolid uden at være prangende. Det blev lige så svært, som han havde forudset, men han fik sin happy ending.

- Når det afgøres over kun en kamp, bliver det lidt lotto. Så jo, jeg var nervøs kampen igennem. Alt kan jo ske, når det kun er en kamp, lød det fra nordmanden, der ikke undlod at nævne, at banen ikke ligefrem gjorde det lettere for hans mandskab:

- Jeg er lidt ked af, at vi spillede på den bane, for den er ikke god. Jeg tror ikke, at græsset er blevet klippet, siden Danmark vandt EM i ’92.

Næste modstander - Piast Gliwice

Klubben kort: Den polske provinsklub har tilbragt det meste af sin historie på anden klasse, men blev i 2008 for første gang en del af det fine selskab og har tilbragt det meste af det seneste årti i den bedste række.

Piast Gliwice vandt sit første og hidtil eneste mesterskab i 2019.    

Europæiske meritter: Piast er de rene novicer i europæisk sammenhæng. De deltog første gang i sæsonen 2013/14, og det er kun fjerde gang, at de er med.

De tre første gange vandt de kun en kamp sammenlagt, og de formåede ikke eneste gang at gå en runde videre.

Sådan kvalificerede de sig: Klubben fra industribyen i det sydlige Polen sluttede som nummer 3 - otte point efter mesterholdet Legia Warszawa.

Aktuel form: Piast er kommet elendigt fra start og er næstsidst. De har kun fået et point i tre kampe og har fortsat ikke scoret.

Holdet lider under, at Jorge Félix er skiftet til tyrkisk fodbold. Han sluttede i sidste sæson nummer to på topscorerlisten og blev kåret til ligaens bedste spiller.

Vejen til FCK-mødet: I 1. kvalrunde slog de på udebane Dinamo Minsk 2-0, inden de torsdag aften på hjemmebane sendte østrigske Hartberg ud med en 3-2-sejr.

Ellers noget? Piast Gliwice har 29-årige Mikkel Kirkeskov på venstre back. Den tidligere AGF’er har været i klubben siden februar 2018.

Kampen mellem FCK og Piast Gliwice spilles i Parken torsdag 24. september

FC København er videre i Europa League efter sejr over IFK Göteborg

Danske fodboldkvinder fortsætter suveræn EM-kvalifikation

Bekræfter: Vi sælger ham til Liverpool

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: