Syv sigtet: Betjent bevidst påkørt

FC København vandt mesterskabet søndag aften, der efterfølgende betød guldfejring. En fest, der også bød på et par sigtelser, fortæller Københavns Politi

Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

FC København havde lagt op til mesterskabsfejring til den helt store, ja, guldmedalje.

Efter medaljeoverrækkelse og pokalløft var der arrangeret koncert lige uden for Parken med blandt andre The Minds of 99 til at optræde.

Men aftenen bød også på et par sigtelser til fans, der ikke lige kunne opføre sig ordentligt.

- Der var nogle episoder som selvfølgelig var uacceptable, og som vi håndterer og strafforfølger, indleder vicepolitiinspektør hos Købehavns Politi, Bjarke Dalsgaard.

- Der er uddelt sigtelser for vold mod politimand, to tilfælde af fornærmende tiltale mod politiet og en enkelt for at ligge i hindring for politiet. Altså forhindre politiet i at gøre sit arbejde.

Der var godt gang i fansene. Foto: Anthon Unger
Der var godt gang i fansene. Foto: Anthon Unger

Sigtelsen for vold mod politi er ikke den typiske form for vold, vi ser fra fulde fodboldfans. Klokken 21.21 på Frederik V's vej var der nemlig en fan, der med fuldt overlæg valgte at køre en politibetjent ned på cykel.

Men det var ikke det hele, fortæller Bjarke Dalsgaard.

- Så er der besidde-sager af en enkelt kniv-lov, en enkelt euforiserende stoffer og en enkelt romerlys.

Dermed er der uddelt syv sigtelser i forbindelse med mesterskabsfejringen.

Til glæde for politiinspektøren udeblev de store optøjer som masseslagsmål.

FCK blev mester, efter de slog AaB 3-0 i Parken. Det betyder også, at nordjyderne ikke på egen hånd kan sikre sig europæisk fodbold næste sæson, da Brøndby slog Silkeborg 2-1 og dermed tager fjerdepladsen.

Hvis FCM til gengæld vinder pokalfinalen, så er det AaB, der skal møde Viborg i kvalifikationsspillet om en billet til Europa.

Til koncerten efter kampen i Parken, havde flere fans en dårlig oplevelse. Du kan blandt andet læse om Sevgi Kiraz Yilmaz, der frygtede for sit liv.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Spolerer guldfesten: - Grimt og usexet, FCK

Fans smadrer TV 2-udstyr ved Parken

FC København er dansk mester

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tredje afsnit af Ekstra Bladets podcast 'Blodbold' er ude. Hør, hvordan FIFA blev en grisk mafiabande, herunder eller i din podcast-app:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind