Da FC København sent søndag aften havde besejret FC Nordsjælland, kaldte FCK-fansene på Sektion 12 Sotirios Papagiannopoulos frem til hyldest.
Den 28-årige svensker havde ikke scoret i 3-1-sejren, men han havde været en effektiv stopklods mod de hurtige nordsjællænderne.
Som manager Ståle Solbakken konstaterede, så lignede han den forsvarsspiller, som i Östersund havde løbet Arsenals angribere op i Europa League.
Det var den spiller, som nordmanden købte i den lille svenske klub i sommeren ’18, men der skulle gå et år, før han og tilhængere så den version af den store forsvarer.
Alvorlig samtale
På tribunerne i Parken havde mange opgivet Papagiannopoulos, og Solbakken var også tæt på at afskrive ’Sotte’ efter en katastrofal start på sæsonen.
I sæsonens første kamp i Odense så Solbakken med egne ord i 1. halvleg en af de ringeste præstationer fra en mand i hans forsvarskæde nogensinde.
Det var heller ikke godt efter pausen, og Papagiannopoulos fik nogle sandheder at vide.
- Han er ikke den første forsvarsspiller, der har haft problemer med mine principper i starten. Det har stort set alle.
- Man da han lavede de samme fejl i en ny sæson, sagde jeg, at nu slår klokken 12. Det var en rimelig alvorlig samtale, siger Ståle Solbakken.
Artiklen fortsætter under billedet
Sotirios Papagiannopoulos var aldrig fast mand i sin første sæson, men spillede immervæk 30 kampe, og derfor burde han ifølge Solbakken ikke længere lave fejl som dem i Odense i premieren.
- Jeg sagde til ham, at et år er max, hvad du får til at lære i FCK.
- Hvis du ikke der har alle principper på rygraden, så er det aus. Så må vi satse på nogle andre, fortæller Ståle Solbakken, der sendte ’Sotte’ aus efter 3-2-sejren på Fyn.
Den svenske midterforsvarer sad udenfor i næste kamp, men da Andreas Bjelland blev skadet, gav Ståle Solbakken ham en sidste mulighed for at vise, at han havde forstået, hvordan man forsvarer på FCK’sk.
- Det har været sjovt at se hans udvikling. ’Sotte’ har været helt fantastisk i de seneste 5-6 kampe. Han har virkelig været god - det må jeg fandeme sige, siger Ståle Solbakken.
Luksusproblem
I Andreas Bjellands fravær har Papagiannopoulos i løbet af den seneste måned fået otte kampe på stribe, og FCK har i den periode bare lukket fem mål ind.
- Han har været klokkeren. Der har ikke været noget overhovedet. Han har været stærk og rolig og spillet med stor stabilitet.
- Jeg har siddet med en god følelse i et stykke tid, og nu får han så også anerkendelsen fra publikum og medier, siger Ståle Solbakken, der snart står med et luksusproblem.
Rutinerede Andreas Bjelland er tæt på at være klar og er med i truppen til Europa League-opgøret i Riga i aften.
Bjelland er det naturlige førstevalg, Victor Nelsson har været rekorddyr og er kommet fint fra start i FCK, og Sotirios Papagiannopoulos er i forrygende form.
Der er kun plads til to af dem, og Solbakkens valg er slet ikke så ligetil, som det var for bare en måned siden.
Husk, at du kan følge Riga-FCK live på ekstrabladet.dk fra klokken 18.45...
Sæsonens vigtigste kamp: Gruppespil eller katastrofe
Luksusproblem i FCK: - Det ser godt ud
Superligaen Indefra: Det scorer Brøndby på Mukhtar-salg
Brøndby-helt på rekordjagt: - Bedste beslutning nogensinde
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.