Annonce:
Annonce:

Taler om rygter: - Lidt mærkeligt

- Udlandet tiltaler mig da, men der kan sagtens gå nogle år, siger 21-årige Jonas Wind, mens Ståle Solbakken håber på mindst en sæson mere

Kom en tur med i FCK’s omklædningsrum efter sejren over Istanbul Basaksehir.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Rygterne kan blæse om hans 21-årige hoved, men inde i det er der forholdsvis Wind-stille.

Som så mange forsvarsspillere efterhånden har erfaret, er Jonas Wind ikke nem at slå omkuld. Og der skal da også lidt mere end rygter om Bologna-interesse til.

- Der er jo en del af det. Jeg skal vænne mig til, at rygterne florerer, men det var da lidt mærkeligt at sidde derhjemme i solen og læse om det med Bologna, smiler han.

- Men det tager jeg stille og roligt, tilføjer han og ser nøjagtigt sådan ud.

Som han i øvrigt gjorde det, da han torsdag aften på straffespark scorede sit andet mål i kampen mod de tyrkiske mestre fra Istanbul Basaksehir, som blev sendt hjem med et nederlag på 0-3, mens FCK gik videre til klubbens første, europæisk kvartfinale.

Jonas Wind fordoblede københavnernes føring på straffespark. Video: Discovery Networks Danmark

Annonce:

Det skete efter en pragtpræstation af den unge angriber, som allerede nu må være et kendt navn blandt klubber og agenter.

- Jeg er ikke typen, der lægger planer mange år frem. Det må komme, som det kommer. Ting kan gå hurtigt i fodbold. Lige nu går det godt. Det var en god kamp, jeg spillede sidst, vedstår han.

Helten har netop gjort sig til dobbeltmålscorer og sendt FCK på kurs mod klubbens første europæiske kvartfinale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Helten har netop gjort sig til dobbeltmålscorer og sendt FCK på kurs mod klubbens første europæiske kvartfinale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Og dem vil han gerne levere mange flere af i løvetrøjen.

- Jeg har da planer om forhåbentlig at vinde mesterskaber, spille europæiske gruppespil og også Champions League med FCK. Det sidste bliver så ikke lige i næste sæson men måske i den næste, siger Jonas Wind, der selvsagt drømmer om både landshold og store ligaer.

- Udlandet tiltaler mig da, men der kan sagtens gå nogle år. Jeg har slet ikke travlt. Jeg har ingen præferencer. Der er mange ligaer, der rykker i øjeblikket.

Annonce:

- Jeg føler umiddelbart også, at jeg med min teknik og fysik kan begå mig de fleste steder, siger angriberen, for hvem torsdagskampen blev en slags forløsning ovenpå en trist tid.

Sidste efterår var han således i gang med sit helt store gennembrud, da en korsbåndsskade kom på tværs. Og efter en lang genoptræning spændte et nyt uheld ben. Så der var mange følelser i spil i Parken.

- Det betyder rigtigt meget for mig igen at kunne hjælpe holdet, og det gør mig også lidt stolt, at vi når så langt.

- Når jeg tænker på den sæson, jeg også selv har haft, har det været nogle hårde måneder. Så det at træde frem igen og tage en stor rolle i en god kamp og nå en kvartfinale - det betyder altså meget for mig, siger Jonas Wind, der ligner en absolut nøglespiller i den – eller måske de – kommende sæsoner.

Teamchef Per Wind var med rette stolt af sønnen torsdag aften. Foto: Lars Poulsen
Teamchef Per Wind var med rette stolt af sønnen torsdag aften. Foto: Lars Poulsen
 

Ståle Solbakken kender dog pengenes transfer-magt.

- Han skal i alt fald spille en sæson til i FCK. Lad mig sige det sådan, siger han.

- Men man ved aldrig med den slags. Penge kan afgøre meget.

Mandag aften kl. 21 kan du følge FCK's Europa League-brag mod Manchester United minut for minut på ekstrabladet.dk.

FCM's transfersommer: Sådan vil de handle

- Jeg er meget stolt

Ståles FCK-trumf: - Er du klar!?

Ståle klar i mælet: Zanka ikke til FCK nu

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: