Teambuilding sluttede på d'Angleterre

FC København-truppen har i denne uge været på en tur, hvor spillerne lærte hinanden at kende i uvante rammer, fortæller cheftræner Jess Thorup

Glem mellemsæson: Thorup og FCK går efter topplacering. Video: Discovery Networks Danmark
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

FC København har denne vinter måtte droppe den sædvanlige træningslejr til et sted med højere varmegrader end de hjemlige. Derfor har valgte man i klubben at lave deres egen udgave af en teambuilding-tur.

Det melder FCK på klubbens hjemmeside, hvor det præciseres, at den foregik fra torsdag til lørdag i denne uge.

Her var den første halvdel udendørs, hvor vejret var fint, hvis man ser bort fra noget natteregn, som trommede ned over de enkeltmandstelte, som man havde taget med sig. Den efterfølgende overnatning foregik under lidt mere luksuriøse forhold, da det skete på Hotel d'Angleterre.

For cheftræner Jess Thorup var det en tur, hvor der nu er mange indtryk, som skal fordøjes i den kommende tid. Dog fastslår han, at han er tilfreds med det udbytte, som man ville have ud af turen.

- Det var en tur, hvor spillerne både lærte hinanden at kende i nogle uvante rammer, men hvor de også fik god tid til at tale om det, som er vigtigt for dem. Jeg mærkede virkelig et stort engagement og en høj ansvarlighed i forhold til at byde ind med tanker og ideer, siger han og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at disse dage har styrket sammenholdet i gruppen og skabt et stærkt fundament, så vi står bedre rustet til forårets kampe, men det er klart, at vi også skal arbejde videre med det i hverdagen, lyder det fra Thorup.

Hotel-ture er de dog ikke færdige med i FCK, da man allerede i næste uge igen tager på hotel. Denne gang bliver det dog udenfor byen, hvor der skal samles op på den seneste udflugt - og så skal der også tales taktik, oplyser FCK-træneren.

Millionbud på dansk topscorer

Taler om Eriksen-rygte

Svinedyr FCK-manøvre: Nu gør de regningen op

De skal redde Brøndbys fremtid

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind