Tidligere topdommer: Få nu styr på de storskærme

Kenn Hansen kalder den sønderjyske kritik af brugen af storskærme i Parken berettiget og efterlyser et ensartet regelsæt i Danmark

Det var denne situation omkring det annullerede mål, der fik SønderjyskE til at kritisere både dommer og brugen af storskærme i Parken (Foto: Jens Dresling)
Det var denne situation omkring det annullerede mål, der fik SønderjyskE til at kritisere både dommer og brugen af storskærme i Parken (Foto: Jens Dresling)

Der var brok fra SønderjyskE efter søndagens topkamp i Parken.

Sønderjyderne følte sig snydt for en scoring i 0-1-nederlaget og var stærkt irriterede over, hvad der blev vist på storskærmene i Parken.

- Det er vist kun kontroversielle kendelser til FCK’s fordel, der bliver vist herovre, sagde SønderjyskE-træner Jakob Michelsen med henvisning til, at gæsternes annullerede scoring ikke blev vist igen, mens tilskuerne flere gange kunne se, hvordan Marin Skender sendte Federico Santander til tælling.

I Danmark er der ikke længere nogen regler for, hvad der må vises på storskærmene, og ifølge tidligere topdommer Kenn Hansen er det et stort problem.

Se også: Ståle om dommerhjælp i Parken: Det er en myte!

Dommerne må ikke se op på skærmene, men bliver konstant konfronteret med spillere, der peger op på skærmene, når kontroversielle kendelser bliver gentaget.

- Det er totalt utjekket, at klubberne kan lægge deres egen redaktionelle linje for, hvad de vil vise. Det er jo oplagt, at de sorterer i klippene. Og det er også, hvad flere klubber har indtrykket af sker.

- Jeg har intet overblik over, om FCK er værre end andre. Men jeg kan konstatere, at man i Danmark ikke er i stand til at få et ensartet regelsæt, hvorimod det i UEFA kører snorlige, skriver Kenn Hansen på lortedommer.dk, der mener, at SønderjyskE ser spøgelser, når de taler om fordele til de store hold, men til gengæld kalder den sønderjyske kritik af brugen af storskærmene for helt berettiget:

- De skal bare rette den til deres egen organisation: Divisionsforeningen. De arbejder tilsyneladende stadig på retningslinjer. FCK kan ikke overtræde nogle regler, der ikke findes.

Tidligere topdommer Kenn Hansen efterlyser igen regler for brug af storskærme i Superligaen (Foto: Lars Poulsen)
Tidligere topdommer Kenn Hansen efterlyser igen regler for brug af storskærme i Superligaen (Foto: Lars Poulsen)

FCK-direktør Anders Hørsholt afviste søndag, at FCK kun skulle vise kontroversielle kendelser til egen fordel.

- Vi viser alt, hvad vi overhovedet kan. Det afhænger af, hvornår der er stop i spillet, og hvornår tv viser en gentagelse af det.

- Der var også nogle situationer, hvor vi kunne have tænkt os en gentagelse, hvor den heller ikke kom. Vi viser det, vi kan, på storskærmene. Der er ingen politik om noget andet, og at spekulere i andet er ren nonsens.

Se også: Wolfsburg-boss uden omsvøb: Bendtner trussel for fællesskabet

Dommerne må som sagt ikke selv kigge op på storskærmene, og Jakob Kehlet var i efteråret ude med en kritik af de arbejdshold, som 'den frie storskærmslinje' giver dommerne i Superligaen.

- Vi synes, det er ærgerligt, at de må vise de her ting på storskærm, for det skaber en masse uro på banen og på stadion, så det er lidt ærgerligt, at det er vedtaget, at man må det.

- Det ødelægger mange gange stemningen på banen, for så får spillerne en fordel, som vi ikke har, fordi vi skal træffe en beslutning på et splitsekund, og vi kan ikke lave den om, sagde Kehlet til BT efter en kamp mellem SønderjyskE og AaB, hvor han fejlagtigt dømte offside på Tommy Bechmann i de døende sekunder og dermed 'snød' hjemmeholdet for en udligning til 2-2.

Se hændelsen med Robin Olsen, der har skabt debat efter FCK-sejren:

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere