Tilfreds Ståle: Jeg fik set, hvad jeg ville

FCK-træneren glædede sig over tempoet mod Malmö i fredagens træningskamp

Solbakken og Malmö-træner Allan Kuhn. (Foto: Ole Steen)
Solbakken og Malmö-træner Allan Kuhn. (Foto: Ole Steen)

DUBAI (Ekstra Bladet): FCK-manager Ståle Solbakken stillede med det tunge kavaleri mod Malmø i fredagens træningskamp, og hans udvalgte svigtede ham ikke.

De var dominerende mod svenskerne og skabte en lille håndfuld gode chancer, mens Malmö ikke kom frem til en eneste stor.

– Det var en rigtig god træningskamp i et højt tempo. Vi er stærke i perioder – særligt i den første time.

– Jeg fik set, hvad jeg ville, og er meget tilfreds, sagde nordmanden, der stillede med det, der godt kunne ligne en startopstilling i Superliga-premieren mod Esbjerg.

Se også: Malmö-stjerne efter ørkenkrig: Vi er større end FCK

På højre back var Christoffer Remmer foretrukket frem for Peter Ankersen, mens Benjamin Verbic fik chancen på venstrekanten, og angrebet blev udgjort af Federico Santander og Nicolai Jørgensen.

FCK møder onsdag svenske AIK i sin anden kamp i den skandinaviske træningsturnering i Dubai, og her vil spillere som Antonsson, Ankersen, Toutouh og Cornelius formentlig få chancen fra start.

1 kommentar
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere